Archive Arnamagnæana dev

Den Arnamagnæanske Samling, København: 2494 documents
(338 documents in progress, 390 done, 1466 left)
Kannik Morten Jensen i Roskilde tildeler med myndighed fra Baseler konciliet abbedisse Cecilie Bosdatter og 39 navngivne nonner i Roskilde St. Clara kloster aflad.
Tingsvidne af Slagelses byting om, at Mads Madsen skøder en jord til Peder Jensen Skipper.
Biskop Thomas af Orkneyøerne eftergiver alle, der besøger Sankt Clara kloster i Roskilde, går rundt om dets kirkegård og beder for alle kristne sjæle, støtter dets bygningsfond, udstyr og nonner eller i ærefrygt for Kristi fem sår fem gange fremsiger fadervor og Ave Maria, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Peder Bentsen, borger i Malmø, skænker en gård vest i byen til Skt. Clara kloster i Roskilde. Han giver sin datter Karen ind i klostret sammen med godset.
Anne Pedersdatter (Jernskæg), enke efter hr. Mikkel (Jensen) Rud, ridder, giver en øde gård i Dalby til sankt Clara kloster i Roskilde til vigilier og messer for sig og sine sønner.
Meddelelse om, at abbedissen og konventet i Roskilde St. Clara kloster har ydet hjælp til løskøbelse af kristne fanger i det hellige land gennem to af pavestolens kommissærer.
Biskop Jens af Roskilde annekterer det af ham nyligt indstiftede kapel til Stenløse præbende.
Hr. Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, på vegne af sine niecer, Sofie Folmersdatter (Lunge) og Arine Folmersdatter (Lunge), og Henneke Grubendal, på vegne af sin hustru, Eline Folmersdatter (Lunge), tildeler jomfru Cecilie Folmersdatter (Lunge) i sankt Clara kloster i Roskilde fem gårde i Roholte i Fakse herred, en gård i Lund i Stevns herred og en gård i Hjelm i Mønbo herred. Cecilie Folmersdatter skal have de nævnte gårde og oppebære afgifter og afgrøder deraf, så længe hun lever. Efter hendes død skal gårdene igen frit komme tilbage til hr. Folmer Jakobsens arvinger, undtagen gården i Hjelm, som hun har ret at give, til hvem hun vil enten før eller efter sin død.
Biskop Peder låner 40 lybske mark af Roskilde kapitel og pantsætter derfor bispetienderne af Kundby og (Stigs-)Bjergby sogne, Tuse herred
Ærkebiskop Peder Lykke af Lund, ærkebiskop Jens Gerekesen Lodehat af Uppsala og ti lydbiskopper skænker hver 40 dages aflad til dem, der besøger Sankt Klemens Kirke i København og bidrager til dens vedligeholdelse.
Ærkebiskop Peder, de 8 danske biskopper samt biskoppen af Linköping udsteder indulgensbrev på 40 dage til alle, som besøger Roskilde St. Clara kloster eller udfører diverse fromme sysler.
Prior, subprior, sakristan og hele konventet i Æbelholt kloster bekendtgør, at de efter abbed Bent Esbernsens død har valgt broder Mads Mortensen, præst, som ny abbed, og at denne har taget imod valget. Samtidig anmoder de dem, som det tilkommer, om at bekræfte valget.
Jens Bonde, borger i Roskilde, lejer for sin og sin hustru Jyttes livstid en gård i vest for St. Dionysius' kirke af søster Cecilie Skydebjergsdatter med abbedissens samtykke mod en årlig afgift af en skilling grot (Jexlev: 287)
Sofie Klausdatter, abbedisse i Clara kloster i Roskilde, kvitterer på vegne af Ingeborg Nielsdatter, nonne i klostret, Niels Bosen, kannik i Roskilde, for betaling af 10 mark sølv.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, eftergiver alle, der rækker en hjælpende hånd til Skt. Clara kloster i Roskildes bygningsfond eller på anden måde bidrager til klostrets udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod, hver gang de udfører en sådan gerning.
Jens Andersen (Basse) i Bildsø, væbner, skøder sit gods i Udstrup (Merløse herred) til Clara kloster i Roskilde; til gengæld skal abbedissen og søstrene hvert år torsdag før søndag Lætare lade holde en sjælemesse for Jens og hans forfædre med vigilier og en messe ved daggry; ved Jens' død skal de tillige lade holde ligfærd for ham med ti messer.
Biskop Peder Jensen (Lodehat) af Roskilde kompenserer dekanens præbende for det gods, der er indgået i mageskiftet mellem Roskilde domkirke og Sorø kloster 31. oktober 1414.
Biskop Peder Jensen (Lodehat) af Roskilde kompenserer provstens præbende for det gods, der er indgået i mageskiftet mellem Roskilde domkirke og Sorø kloster 31. oktober 1414.
Tingsvidne af Roskilde byting om en skødning af Mertha, enke efter Jens Maler, til Roskilde franciskanerkloster af en grund i Roskilde.
Cecilie Skydebjergsdatter, nonne i Sankt Clara kloster i Roskilde, overlader en gård i Dionysii sogn i Roskilde, beliggende vest for kirken og nord for gaden, samt alle dens tilliggender, som hun har i fædrenearv, til sin broderdatter Kristine Skydebjergsdatter, nonne, på livstid. Når Kristine er død, overgår gården frit til klostret.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, tilstår med kapitlets samtykke efter ansøgning af Lars Nielsen, kannik sammesteds og besidder af præbendet Rota, at denne såvel som hans efterfølgere må oppebære bispetienderne af Vor Frue og Sankt Katharinas kapel i det nordlige tårn i domkirken, som var grundlagt af hr. Jens Andersen (Brok), ridder, og siden forenet med præbendet Rota. Dog undtages den del af bispetienden, som er lagt til helligåndshuset i Roskilde, indtil biskoppen har givet dette en passende erstatning herfor. Desuden fritages alterets gods for al tynge i forbindelse med den biskoppelige jurisdiktion.
Tingsvidne af Flakkebjerg herredsting om Oluf Porsesens skødning af en brydegård i Rejnstrup i Flakkebjerg herred til Åstred Svendsen.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, Kristian (Hemmingsen), provst sammesteds, og kapitlet sammesteds annekterer Bethlehems kapel, som er grundlagt af dronning Margrete i domkirkens sydlige tårn, til Sankt Jakobs præbende sammesteds, som Niels Bosen, kannik i Roskilde, for tiden er indehaver af, fordi dette præbende er meget fattigt. Præbendets indehaver skal have pligt til at residere ved domkirken, og kapitlet bevarer retten til at overdrage præbendet til hvem som helst, det finder egnet; alle bestemmelser, som er udtrykt i kapellets fundats, skal også fremover overholdes.
Anne Pedersdatter, hr. Mikkel Ruds enke, lejer en gård i Roskilde af Sankt Clara kloster for en årlig afgift af én mark sølv.
Biskop Peder af Roskilde pantsætter en gård i Ølsemagle og to i Kirke-Skensved til Kristine, Ove Steegs enke, for en gæld på 36 lødige mark.
Hr. Peder Nielsen af Vollerup forpligter sig til at give 12 mark sølv i årlig afgift af det gods i Bavelse og Stigsnæs m. fl. steder, som han har til leje af Sankt Clara kloster for sin og sin hustrus livstid.
Dronning Margrete indstifter et kapel i Roskilde domkirke og årtid for ridder Abraham Brodersen.
Jens Nielsen sælger en halv toft i Rejnstrup øst for kirkens gård kaldet Kirkestavn til Åstred Svendsen.
Anna Pedersdatter overlader sin datter Margrete, nonne i Sankt Clara Kloster, to gårde på livstid. Efter Margretes død skal gårdene tilfalde hendes to brødre, men hvis ingen af brødrene da er i live, skal de to ejendomme tilhøre klosteret ”evindeligt uden nogen mands indsigelse”.
Biskop Peder af Roskilde henlægger med samtykke af kapitlet kanonikatet og præbenden Everdboldam til det af ham indstiftede Allehelgens og sankt Sigfreds kapel.
Sofie, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, og hele konventet sammesteds, erklærer at have oppebåret 200 mark lybsk af Sakse Odgersen og hans hustru Elisabeth Ivansdatter på den betingelse, at disse får rådighed over klostrets gods i Gershøj på livstid og efter deres død bliver begravet i klostrets kirke.
Jens Mortensen af Lundby erklærer at have lejet Roskilde sankt Clara klosters brydegård i Lundby for livstid samt et år derefter til sine arvinger mod en årlig afgift på tre pund korn.
Hertuginde Elisabeth erklærer, at dronning Margrete på hendes råd har købt Grödersby og Pagerö af Pogwischerne og Sehestederne og skænket til domkirken i Slesvig.
Biskop Peder af Roskilde forener præbenden Rota med det kapel, som ridderen hr. Jens Andersen af Estrup har indstiftet i Roskilde domkirke, og overdrager den på ny til kanniken hr. Lars Nielsen.
Peder Nielsen af Vollerup, væbner, kvitterer Sofie Klausdatter, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, og søstrene sammesteds for ethvert krav fra den tid, da han var forstander.
Margrete Pedersdatter, enke efter hr. Henneke Moltke af Torbenfeld, ridder, skænker sin brydegård i Frankerup til Roskilde sankt Clara kloster som vederlag for, at der på livstid skal gives hende en præbende sammesteds.
Hr. Anders Jakobsen Lunge mageskifter to agre, der tidligere har ligget til en gård i Gunderslevlille, til Åstrad Svendsen i Reinstrup for denne jord ved Bavelse sø.
Lars Vinder, bymand i København, overlader sit gods i Buddinge til hr. Anders Olufsen Lunge i Næsby, ridder, for 18 år.
Tingsvidne, at Knud Simonsen skødede sin gård Hellesåker i Lindome sogn, Fjære herred, til hr. Abraham Brodersen.
Niels Pedersen af Lyngby, væbner, pantsætter sit gods i Høve til Peder Nielsen af Vollerup, væbner, for 10 mark sølv.
Peder Jakobsen Finkenoge, ridder, erkender at have lejet Roskilde sankt Clara klosters gods i Herlufmagle, dog undtaget gods tilhørende Helene Nielsdatter, enke efter ridderen hr. Bent Byg, for livstid samt til sønnen Jens Finkenoge, ridder, ti år efter hans og hans hustrus død mod en årlig afgift af fire pund korn til gengæld for en gave på 10 mark sølv til klostrets bygningsfond.
Mogens Madsen i Køge sælger sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø.
Tingsvidne af Malmø byting, at Mogens Madsen, bymand i Køge, har solgt sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø
Svend Jakobsen i Rejnstrup erklærer at have holdt skifte med sine sønner Anders og Åstred Svendsen, hvorved den gård, han bebor i Rejnstrup, skal tilfalde Anders, medens en anden sammesteds skal tilfalde Åstred.
Anders Svendsen i Rejnstrup oplader al sin ret til den gård i Rejnstrup, som hans broder Åstred bebor, til broderen.
Biskop Peder af Roskilde og værgerne for jomfru Margrete Jensdatter indgiver hende i Roskilde sankt Clara kloster og anviser klostret en gård i Store Lyngby til hendes underhold.
Biskop Peder af Roskilde skøder magister Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, alt det gods i Store-Karleby, der tilhører bispebordet, til dennes kannikkepræbende Valby som vederlag for gods i Store-Valby og Himmelev.