Archive Arnamagnæana dev

Den Arnamagnæanske Samling, København: 2494 documents
(338 documents in progress, 390 done, 1466 left)
parchment and paper
-
Niels Jensen, dekan, Jens Kappelgård, provst, magister Hemming, ærkedegn, Mikkel fra Ringsted, kantor, og kapitlet ved kirken i Roskilde fastsætter, at kannikerne hver 23. juni og 5. december skal udbetale løn til deres vikarer.
Niels Jensen af Keldebæk oplader alt gods i Volsted, der er pantsat til ham af fru Johanne, enke efter Anders Jensen af Estrup, og alt gods på Sjælland, der er pantsat til ham af Anders Jensen, til Esger Brok.
Bodulv Josefsen, kaldet Skytte, erklærer, at hans svend og frænde Jens Hennekesen har aflagt fuldstændigt regnskab for bestyrelsen af hans gods og kvitterer ham derfor.
Biskop Henrik af Roskilde bestemmer med kapitlets samtykke, at den kanoniske overdragelsesret til alteret for evangelisten Johannes og bekenderen Benedikt i Roskilde skal tilhøre dekanen ved kirken i Roskilde.
Biskop Henrik af Roskilde annekterer Kvanløse kirke til præbenden Rota ved kirken i Roskilde.
Biskop Henrik af Roskilde erklærer, at Bent, broder til afdøde Povl Pedersen Degn, borger i Roskilde, i hans nærværelse har overladt hr. Peder Strangesen, kannik i Roskilde, et halvt bol jord i Gundsølille, der var pantsat til Povl Pedersen Degn af fru Gertrud Jensdatter, og transsumerer fru Gertruds brev herom af 1338 21. september.
Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at fru Etzle, enke efter Peder Mortensen, Gynceke den Ældre, Jakob Gudmundsen og Henze Molle på kongens retterting har stadfæstet Niels Pedersens skødning af et halvt bol jord i Flædinge til St. Clara kloster i Roskilde.
Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at Jens Kappelgård, provst i Roskilde og kongens klerk, har fået vidimeret kong Erik 6. Menveds brev af 1303 16. maj om Snesere sø på rettertinget.
Broder Anders, abbed i Ås, bevidner, at Thomas Murmester testamenterede sin gård i Roskilde til St. Clara kloster.
Thomas Murmester i Roskilde udlejer sin jord i St. Jakobs sogn til Bo Løgmand for livstid.
Se AM Dipl. Dan. Fasc. LVII, 26a + LVII, 26b
Katerine, enke efter hr. Tord Ambring, overdrager St. Clara kloster i Roskilde en gård sammesteds for hendes gravsted i klosterkirken.
Provst Jens Kappelgård i Roskilde erklærer, at Peder Brygger fra Kimmerslev har erkendt at skylde Tyge Brun, forstander for St. Clara kloster i Roskilde, 15 skilling grot.
Biskop Jakob af Roskilde stadfæster, at retten til at udnævne vikaren ved alteret foran Vor Frues billede i Roskilde domkirke tilkommer domprovsten.
Biskop Jakob af Roskilde overdrager retten til at udnævne vikaren ved Knud Nielsens alter i Roskilde domkirke til dekanen i Roskilde.
Spedalskhuset ved St. Clemens i Roskilde mageskifter sit gods i Flædingemark med St. Clara klosters gods i Veddelev, Sigerslevøster, Ølsted og Vester Såby.
Werner, borger i Roskilde, pantsætter en fjerding jord på Flædinge mark til 15 Peder Nielsen af Døjringe for en halv mark sølv.
Spedalskhedshospitalet i Roskilde kvitterer Niels Manderup og Clara kloster i Roskilde for landgilden af dets jord på Flædinge mark.
Peder Mortensen af Skippinge skænker sin svend Niels Pedersen et halvt bol jord i Flædinge.
Johannitermunken Jakob Halvegge i Antvorskov afstår en gård i Avnstrup til Jens Bæger.
Niels Manderup erklærer ikke at have nogen ret til Roskilde Clara klosters gods i Volborg og Horns herred, og at han bør give det tilbage til klosteret, når det forlanges.
Clara kloster i Roskilde pantsætter et halvt bol jord, som ligger til dets ødegård i Svogerslev, til Niels Pukepøl, borger i Roskilde.
Jakob, udvalgt biskop af Roskilde, bevidner, at Tyge Brun på hans retterting har erkendt, at da han og hans afdøde hustru indtrådte i Clara klostret i Roskildes broderskab, skødede han alt sit gods til klostret.
Biskop Jakob og kapitlet i Roskilde erklærer, at der til gengæld for kong Valdemars overdragelse af patronatsretten til St. Mikkelskirke i Slagelse til provstiet i Roskilde skal holdes to årtider i domkirken for kongen og hans slægt.
Arine Olufsdatter, enke efter hr. Peder Grubbe, pantsætter sit gods i Sibberup, Merløse herred, og i Skippinge, Skippinge herred, til Roskilde Clara kloster for 20 mark sølv.
Arine Olufsdatter, enke efter hr. Peder Grubbe, pantsætter sit gods i Sibberup, Merløse herred, til Clara kloster i Roskilde for 20 mark sølv.
Se fasc. LVII, 13a + LVII, 13b
Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, fritager Clara klostrets bryder og landboer for dekanens jurisdiktion, gejstlige sager dog undtagne.
Agnete kloster i Roskilde lover at respektere det løfte, det har givet den afdøde nonne, fru Kristine, datter af hr. Jens Sjællandsfare d.æ., at hun skulle have lov til frit at disponere over sine ting.
Niels Buddinge pantsætter Jens Bug to gårde i Buddinge for klæde, hest og våben.
Biskop Jens af Roskilde henlægger kirken i Strø til Mikkel Jensens præbende i Roskilde domkirke.
Niels Jensen, dekan, og Jens Kappelgård, provst ved kirken i Roskilde, vidimerer kong Valdemar 4. Atterdags brev af 1341 29. juli.
Kong Valdemar 4. Atterdag tager Clara kloster i Roskilde i sit værn og fritager dets gods for ledingsbyrde, fogedkrav, inne, stud og andre ydelser til kongen samt overlader klostret alle bøder af dets undergivne.
Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for nonnerne i Roskilde sankt Clara kloster.
Kong Valdemar 4. Atterdag tager Clara kloster i Roskilde i sit værn og fritager dets gods for ledingsbyrde, fogedkrav, inne, stud og andre ydelser til kongen samt overlader klostret alle bøder af dets undergivne.
Se fasc. LVII, 6a+6b
Trued Bjørnsen giver Clara kloster i Roskilde fuldmagt til at indløse den gård i Svogerslev, som hans moder Margrete Bjørns havde pantsat til kanniken Wille i København.
Kong Valdemar 4. Atterdag bevidner, at Niels Kiste på kongens retterting har skødet sit gods i Gershøj og Vester-Såby til Clara kloster i Roskilde.
Clara kloster i Roskilde optager Niels Kiste som lægbroder i klostret.
Niels Kiste skøder alt sit gods i Gershøj og Vester-Såby til Roskilde Clara kloster.
Biskop Jens af Roskilde henlægger kirken i Værløse til Roskildekanniken Jens Nielsens præbende.
Ærkedegnen Hemming og kantoren Jens i Roskilde vidimerer dekanen Jakob Povlsens brev af 1340 25. april.
Ærkedegnen Hemming og kantoren Jens i Roskilde vidimerer dekanen Jakob Povlsens brev af 1340 25. april.
Biskop Jens af Roskilde eftergiver alle, der yder Roskilde Clara kloster hjælp, 40 dages kirkebod.
Niels Jensen af Kværkeby pantsætter sit gods i Avnstrup til Jakob Halvegge for 3½ mark sølv.
Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, erklærer, at fru Margrete Bjørns, datter af Niels Hermansen, på sit sygeleje har erkendt at skylde Clara kloster i Roskilde 8 mark sølv.
Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, erklærer, at fru Margrete Bjørns, datter af Niels Hermansen, på sit sygeleje har givet Clara kloster i Roskilde ret til at indløse en af hende pantsat gård i Svogerslev.
Niels Jonsen af Glivarp kvitterer Niels Jonsen Kiste for værgemål for hans hustru Ingeborg.
Niels Jensen, landsdommer på Sjælland, og Kristian af Suanze erklærer at skylde broder Jakob, forstander for Johannitergården Svenstrup, 3½ mark sølv.