Esbern Pil sælger med sin hustrus samtykke til Knud Hvidsen, bymand i Holbæk, den gård i Høed, som Knud Hvidsens fader tidligere havde i retmæssig besiddelse, og som årligt yder et pund korn og en skilling grot.

Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, annekterer alt det gods, som Erik Nielsen (Saltensee) af Hørsholm, væbner, testamenterede til Roskilde domkirke til indstiftelse af et evigt vikariat, til sankt Nikolaj alter, kaldet Bonderup, i samme kirke, så længe den nuværende indehaver Jens Tyresen lever, på de vilkår, at denne lader holde en årtid for 6 pund korn og en daglig messe for Erik Nielsen og hans forfædre, og at godset efter Jens Tyresens død atter skal under biskoppen og domkapitlet i Roskildes forvaltning.

Peder Fælling, foged på borgen København, lejer for sin og sin hustrus livstid tre bol jord i Måløv tilhørende sankt Nikolaj alter i Roskilde domkirke af hr. Jens Hemmingsen, sakristan og evig vikar sammesteds, mod en årlig afgift af to læster korn og to mark sølv.

Evert Moltke af Veksø, væbner, erkender ingen ret at have til landsbyen Måløv, og at den blev fravundet hr. Bo Dyre, ridder, hans hustru Kristines fader.

Roskildebispens official bandlyser Evert Moltke af Veksø, væbner, der har nægtet at betale Jon Jonsen 100 mark sølv, som uretmæssigt var oppebåret af vikardømmets gods i Måløv, og pålægger præsten i Veksø at forkynde bandlysningen.

Roskildebiskoppens official pålægger præsten ved Veksø kirke at påminde Evert Moltke af Veksø, væbner, om inden 30 dage at betale 100 mark sølv til hr. Jon Jonsen, evig vikar i Roskilde, som hans svigerfader afdøde hr. Bo Dyre, ridder, uretmæssigt havde oppebåret af vikardømmets gods i Måløv.

Niels Bille, Roskildebiskoppens official, afsiger slutdom i en strid mellem Jon Jonsen, evig vikar i Roskilde, og Evert Moltke af Veksø, væbner, om landsbyen Måløv.

Gotfred Weggesin, provst i Greifswald, pålægger i henhold til et mandat af pave Bonifacius 9., som han transsumerer, gejstligheden i bl.a. Roskilde stift at stævne ridderne Bent Byg og Bo [Dyre] til efter klage af Jon Jonsen, evig vikar i Roskilde, at give møde i Greifswald, da de har forholdt Jon Jonsen vikardømmets gods.

Bent Byg, ridder, skøder alt det gods, som Erik Nielsen af Hørsholm havde testamenteret til indstiftelse af et vikardømme ved kirken i Roskilde, til dette vikardømme og forpligter sig til at bygge et alter.

Kong Oluf giver Bent Byg, ridder, låsebrev på det gods i Vangede og Måløv, som denne havde arvet efter Jakob Nielsen af Magleby, ridder.

Tingsvidne af Roskilde byting om roskildeborgeren Tyge Andersens skødning af sin gård i sankt Mikkels sogn i Roskilde til væbneren Anders Jensen i Havelse.

Jakob Pedersen, borgmester i Roskilde, skøder med sin hustrus samtykke til Maria Magdalenes alter i Roskilde domkirke en gård i Roskilde med et stenhus og en bod mod torvet, et bryggers med udstyr, tre bryggerfade, samt en brydegård i Reerslev, som han fik i pant af afdøde hr. Evert (Evertsen) Moltke. Alterets indehaver skal for al fremtid lade holde seks ugentlige sjælemesser for Jakob Pedersen, hans hustru Lucie, deres afdøde søn Klement og deres forfædre. Så længe de lever, skal Jakob Pedersen og hans hustru frit beholde godset og holde det i god stand, og når de dør, overgår det frit til alteret. I deres levetid skal Jakob Pedersen og hans hustru selv bekoste messerne. Hvis gården i Reerslev bliver indløst, skal pengene gå til alteret, således at dets indehaver kan købe en anden gård.

Tingsvidne af Roskilde byting om, at Jakob Gyncekesen af Falkendal, arving efter hr. Jens Bentsen af Karise, skøder en gård i Roskilde sankt Olufs sogn til Jakob Pedersen, borger sammesteds.

Borgmestre, rådmænd og borgere i Roskilde bevidner, at Gyncelin Gyncekesen af Falkendal skøder en gård og en bod i sankt Olufs sogn i Roskilde til Jakob Pedersen, borger sammesteds.

Jens Bentsen af Karise sælger ejendomsretten til en gård ved torvet i sankt Olufs sogn i Roskilde til Jakob Pedersen, borger sammesteds.

Gyncelin Gyncekesen af Falkendal og Jakob Gyncekesen sælger deres gård i sankt Olufs sogn i Roskilde til væbneren Jens Bentsen af Karise.

Biskop Niels af Roskilde overdrager præsten Josef Jensen sankt Mortens alter i Roskilde domkirke, der var ledigt efter Troels Troelsen, som ved provision havde fået et kanonikat og en præbende.

Ingeborg, enke efter Jens Læge, overdrager priorinde og menige konvent i Vor Frue kloster i Roskilde sin gård med stenhus i sankt Olufs sogn med undtagelse af en bod ved Torvegade, som først skal overgå til klostret efter hendes død, mod at hun til gengæld får bolig og underhold i klostret, og dette afholder en årtid for hende, hendes mand, børn og forældre.

Gyncelin og Jakob, sønner af Gynceke, pantsætter deres gård i St. Olufs sogn i Roskilde samt et stenhus og et grundstykke til en bod ved torvet til Jens Læge, søn af Peder, for 35 mark sølv.