Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at Henze Molle, borger i København, på rettertinget har solgt sin syvendepart af et stenhus og en gård i St. Olufs sogn i Roskilde til hr. Niels Jensen, kannik i Roskilde.

Biskop Niels af Roskilde kvitterer Ebbe Jakobsen for afgiften af fogediet Østrup indtil dags dato.

Henrik Klausen pantsætter sit gods i Wæsby til Strange Jensen fra Svogerslev.

Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, annekterer alt det gods, som Erik Nielsen (Saltensee) af Hørsholm, væbner, testamenterede til Roskilde domkirke til indstiftelse af et evigt vikariat, til sankt Nikolaj alter, kaldet Bonderup, i samme kirke, så længe den nuværende indehaver Jens Tyresen lever, på de vilkår, at denne lader holde en årtid for 6 pund korn og en daglig messe for Erik Nielsen og hans forfædre, og at godset efter Jens Tyresens død atter skal under biskoppen og domkapitlet i Roskildes forvaltning.

Jens, provst, Oluf, ærkedegn, og Albert, kantor ved kirken i Roskilde, vidimerer tingsvidnet af Lille herredsting 1349 5. oktober.

Magister Hemming, ærkedegn i Roskilde, udvider sin tidligere dotering (nr. 169) af et alter for St. Dionysius og St. Vincentius i Roskilde domkirke.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at Svend Jensen af Køge har skødet al den ret, der tilfaldt ham med hans hustru Lucia Jensdatter til gods i Gammelby, til arvingerne efter Ove Steg.

Grev Johann 3. af Holsten, Sjællands høvedsmand, giver Peder Nielsen laasebrev paa møllen i Torslunde.

Biskop Jakob af Roskilde erklærer, at Lars Nielsen Todde, evig vikar ved domkirken i Roskilde, som bod for, at hans broder Niels Tyrgersen har dræbt Ivar Jensen fra Bodum, har skødet gods til oprettelse af et alter for St. Vilhelm i domkirken.

Peder Brun pantsætter en gård i Hov til Tord Degn for 3½, mark sølv.

Peder Snubbe skøder sin ret til to brydegårde og en mølle i Torslundemagle og til en gård i Tordrup, Søllerød sogn, til sin søstersøn Jens Svendsen.

Tingsvidne af Roskilde byting om roskildeborgeren Tyge Andersens skødning af sin gård i sankt Mikkels sogn i Roskilde til væbneren Anders Jensen i Havelse.

I sin egenskab af værge for børnene efter Galman (Pedersen) overdrager Niels (Knudsen) Byg, bymand i Slagelse, til hr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov, al den ret, der var tilfaldet disse børn ifølge et pantebrev på en gård i Gerlev fra Jens Jensen Sosadel (Dyre) til deres fader.

Kong Erik 6. Menved forbyder i et aabent brev til indbyggerne paa Sjælland sine fogeder og deres undergivne ethvert overgreb mod de friheder, der fra gammel tid er tilstaaet Roskilde domkapitel med hensyn til dets undergivne.

Sakse og Peder Konradsen pantsætter deres jord i Gerlev til Asser Krage, indbygger i byen Slagelse.

Borgmestre, rådmænd og borgere i Roskilde bevidner, at deres medborger Mogens Saksesen på bytinget har skødet sin øde grund i Johannes Døberens sogn til deres medborger Jens Holbek.

Biskop Thomas af Orkneyøerne eftergiver alle, der besøger Sankt Clara kloster i Roskilde, går rundt om dets kirkegård og beder for alle kristne sjæle, støtter dets bygningsfond, udstyr og nonner eller i ærefrygt for Kristi fem sår fem gange fremsiger fadervor og Ave Maria, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

Henrik Jensen, kannik i Roskilde, skøder en gård i Kirke Værløse til sankt Magnus' alter i Roskilde domkirke mod afholdelse af en ugentlig messe for hans og hans forældres sjæle.

Pave Alexander 4. eftergiver alle dem, der besøger St. Clara klosterkirke i Roskilde paa festdagene, den dem paalagte kirkebod.

Roskilde kapitel bevidner domprovst Jens Grands protest mod, at kong Erik 5. Glipping har tiltaget sig præsentationsret til St. Michaels kirke i Slagelse.

Legaten kardinal Guido paalægger dominikanerne i Danmark at overholde det interdikt, han har lyst over Danmark.

Pave Alexander 4. paalægger ærkebisp Jakob Erlandsen af Lund at drage omsorg for, at St. Clara kloster i Roskilde ikke berøves sit gods.

Jakob Hennekesen, provst, Peder Jonsen, ærkedegn, Jens Avesen, kantor, Gunnar Jensen, Siger Pedersen og Jens Bosen, kanniker, vidimerer biskop Jakob af Roskildes brev af 1253 17. maj.

Svend Isaksen skøder sin ejendom i Tørslev til Niels Manderup.

Biskop Oluf Mortensen bortmageskifter til Roskilde domkirkes bygningsfond en gård i Reerslev, erhvervet fra Sorø kloster, til gengæld for gods i Vallø.

Væbner Grib Jensen (Jemskæg) af Olstrup meddeler, at den gård i Høve, som han har i leje af St. Clara kloster, blev givet til klostret ved hans moders søsterdatters. søster Elne Nielsdatter, indgivelse, således at hendes arvinger ingen krav havde på den ved hendes død.

Broder Rikulv, prior, og konventet i Antvorskov skøder 18 øre og 1 ørtug skyldjord i Ølstykke til provst og kapitel i Roskilde mod 20 øre skyldjord i Landsgrav, der hidtil har ligget til St. Mikkels kirke i Slagelse og provstedømmet i Roskilde.

Roskildebispens official bandlyser Evert Moltke af Veksø, væbner, der har nægtet at betale Jon Jonsen 100 mark sølv, som uretmæssigt var oppebåret af vikardømmets gods i Måløv, og pålægger præsten i Veksø at forkynde bandlysningen.

Biskop Henrik af Roskilde, dekanen Niels Jensen og kapitlet sammesteds skænker underkantordømmet en bopæl nærmere domkirken end den, der hidtil har hørt til embedet.

Lars Nielsen Todde, abbed Skjalm i Æbelholt, Gynceke den ældre og Niels Friis, borgere i Roskilde, lover at stifte et alter i Roskilde domkirke som sone for Niels Thyrgersens drab af Ivar Jensen fra Jylland.

Ærkebiskop Niels af Lund erklærer, at det første års frugter af provstiet ved kirken i Lund, som pave Innocens 6. havde overdraget Niels Jakobsen, ikke overstiger 40 guldfloriner.

Fru Margrete, enke efter Jens Gunnesen, udsteder en genpart af sit testamente af 1263 17. maj (nr. 380.)

Ærkebisp Jakob Erlandsen vidimerer kong Kristoffer 1.s brev af 1257 8. juli (nr. 226). (Jexlev, nr. 25: "Ærkebiskop Jakob Erlandsen vidimerer grevinde Ingerds ovenfor nævnte skifte af 8. juli 1257 (Rep. 261)."