Biskop Oluf af Roskilde giver forskelligt jordegods til underhold for fattige peblinge og træffer i denne forbindelse en række dispositioner vedrørende bispebordets og sit eget gods.

Biskop Ingvar, dekanen Rane og Roskilde kapitel vidimerer pave Clemens 4.s brev af 1265 den 22. november.

Bjørn Pedersen erklærer, at han har solgt og skødet sit fædrenegods i Taagerup, Merløse herred (nu Løve herred), til st. Clara kloster i Roskilde.

Niels Rane erklærer, at han af st. Clara kloster i Roskilde har købt en gaard i Sønder Jernløse, som fru Margrete Jakobsdatter havde givet klostret.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, pantsætter for 45 engelske nobler en gård i Nørre Jernløse, som han har i pant af Jakob Bille af Æbeltved, og som giver fire pund korn i landgilde om året, og en gård i Krøjerup, som han har købt af Anders Pedersen (Panter) af Svanholm, og som giver seks pund korn i landgilde om året, til kapitlet i Roskilde. Gårdene skal ligge til skt. Magnus' alter i Roskilde domkirke, og alterpræsten skal bestyre dem. Indtægterne skal ikke modregnes i hovedstolen. Indløsningsdagen skal være mortensdag, og gårdene kan kun indløses med samme mønt, som de er blevet pantsat med. Hvis gården i Nørre Jernløse bliver indløst, skal biskop Peder eller hans arvinger erstatte den med en gård med tilsvarende indtægt. De 45 nobler blev testamenteret til sankt Magnus' alter af biskop Niels (Jakobsen (Ulfeldt)) i Roskilde for at finansiere en daglig sjælemesse for ham selv.

Simon fra Høm skøder i Roskildeprovstens nærværelse jordegods i Bregnetved og Provstrup til St. Clara kloster i Roskilde.

Bisp Peder af Roskilde eftergiver alle dem, der yder hjælp til St. Clarakloster i Roskilde eller besøger klosterkirken, 20 dages kirkebod.

Kristoffer af Bayern, Danmarks rigsforstander, tager Roskilde St. Clara kloster i sit værn.

Povl (Pedersen) Laxmand, væbner, skøder Peder (Jensen) Oxe, væbner, to gårde i Lille Valby i Skt. Mikkels landsogn i Slagelse herred, og erkender at have oppebåret fuld værdi derfor. De to gårde var tilfaldet ham som arv efter hans morfar Gotskalk (Hemmingsen) Degn (Mule af Falkendal).

Se AM Dipl. Dan. Fasc. LIX, 12a + LIX, 12b

Biskop Jens og Roskilde kapitel indstifter årtid for ærkedegn Oluf Mortensen og hans forældre, når de dør, og giver forældrene brugsret over et hus, så længe de lever, fordi han har ladet opføre et kostbart stenhus til ærkedegnebolig.

Væbner Per Brahe kvitterer St. Clara kloster for modtagelsen af de værdigenstande som hans mor havde indsat i klostret.

Abbedisse Cecilie Bosdatter og konventet i St. Clara kloster bortlejer en øde gård i Gershøj til Mikkel Laurensen uden afgift de første 3 år.

Mads Skap, bymand i Malmø, erkender at have lejet gården Strandgården i Malmø, nord for gaden, øst for Morten Clausens gård, af kapitlet i Roskilde, så længe han og hans hustru Katrine lever, for en årlig leje på 12 mark sølv, der skal betales hvert år ottendedagen efter helligtrekonger. Når de begge er døde, går gården uden videre tilbage til kapitlet, dog således at deres børn har fortrinsret til at leje den. Hvis lejen udebliver, har kapitlet ret til at kalde gården og det om lejemålet udstedte åbne brev tilbage.

Pave Clemens 5. stadfæster alt, hvad biskop Oluf af Roskilde har foretaget sig i anledning af det kapel, han har oprettet ved domkirken i Roskilde.

Væbner Henrik Aastredsen (Krag) sælger sit gods og sine rettigheder i Rejnstrup i Flakkebjerg herred med tilhørende adkomstbreve til ridder Jep Lunge af Næsby.

Cecilie, Peder Krags datter, skænker med sin mand Anders Jensens samtykke 2 gårde i Torkildstrup til St. Clara kloster med det vilkår, at en del af landgilden skal ydes til opretholdelse af St. Anna alter i Roskilde gråbrødrekloster.

Knud Andersen (Panter) af Svanholm pantsætter sit gods til Peder Truelsen (Gris af Nordrup) i Gerlev i Horns herred for en gæld på fire lødige mark og giver ham fuldmagt til at bruge det efter alle de artikler som dette brev indeholder.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Aksel Pedersen [Thott] bad om indførsel i tre gårde i Stevns herred.

Kong Erik 6. Menved tildømmer paa rettertinget helligtrekongers alter i Roskilde domkirke jordegods i Kamstrup.

Ærkebiskop Jens af Lund giver under paaberaabelse af Bonifacius 8.s bulle af 1298 31. maj præsten Ingemar i Hyllinge absolution for ikke at have overholdt interdiktet. Ref.: DRB II 4 Nr. 317 (Tekstnet.dk: https://tekstnet.dk/books/dipdan/1298/dd_12980531003/)

Biskop Jakob og kapitlet i Roskilde erklærer, at der til gengæld for kong Valdemars overdragelse af patronatsretten til St. Mikkelskirke i Slagelse til provstiet i Roskilde skal holdes to årtider i domkirken for kongen og hans slægt.

Oluf Næve, borger i Roskilde, pantsætter en gård i Vridsløselille til hr. Niels Jensen, kannik i Roskilde og provst i Østersyssel, for ni mark sølv.

Evert Moltke af Veksø, væbner, erkender ingen ret at have til landsbyen Måløv, og at den blev fravundet hr. Bo Dyre, ridder, hans hustru Kristines fader.

Niels Jensen, dekan i Roskilde, erklærer, at Rolv Rolvsen, præst, og Rolv Jensen på hans retterting er gået ind på at lade deres strid om nogle jorder i Roskilde og Holbæk afgøre ved kendelse af tre personer.

Edel, Aastred Rigesens hustru, skøder ejendom paa Laaland til Roskilde Clare kloster.

Niels Jensen Skydebjerg pantsætter tre små stenhuse i Roskilde til sin broder Povl Jensen.

Biskop Jens af Roskilde transsumerer ærkebiskop Peder af Lunds brev af 1337 6. juli.

Evert Moltke af Veksø, væbner, sælger sin gård i Roskilde sankt Povls sogn til Jens Nielsen den yngre, borger i Roskilde.

Dipl.7.1: Antvorskov kloster mageskifter jordegods med Roskildekirken. Dipl.7.2: Oliver af Seyn, prior i Antvorskov kloster, befuldmægtiger sin ordensbroder Godsvin til at foretage det aftalte mageskifte med Roskildekirken, se nr. 177.