Evert Moltke af Veksø, væbner, erkender ingen ret at have til landsbyen Måløv, og at den blev fravundet hr. Bo Dyre, ridder, hans hustru Kristines fader.

Hedenrik Konradsen, fordum borger i Roskilde, pantsætter en gård i Allehelgens sogn i Roskilde til Jakob Pedersen, rådmand i Roskilde, for seks mark sølv.

Biskop Jens af Roskilde henlægger med kapitlets samtykke Glostrup kirke til præbendet Tørslev. Der henvises i dipl. til "deres åbne breve", som er AM Dipl.Dan. Fasc XX, 23a og 23b (se note på Tekstnet.dk).

Ærkebiskop Birger tager St. Peders kloster under sin beskyttelse og pålægger priorinden ikke at bortforlene noget gods uden hans tilladelse.

Biskop Jens af Reval eftergiver alle, der yder helligaandshuset i Roskilde hjælp, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Biskop Jens af Roskilde henlægger med kapitlets samtykke Glostrup kirke til præbendet Tørslev. Der henvises i dipl. til "deres åbne breve", som er AM Dipl.Dan. Fasc XX, 23a og 23b (se note på Tekstnet.dk).

Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, erkender at have solgt og skødet en gård i Roskilde til Niels Pedersen, borger i Roskilde, og at have modtaget fuld betaling herfor. Gården ligger i Budolfi sogn på nordsiden af vejen, mellem Højbrøndsstræde mod vest og den gård, hvor Peder Olufsen bor, mod øst.

Kirsten Pedersdatter, enke efter Ove Steeg, og hendes søn Peder (Ovesen) Steeg, kannik i Roskilde, indstifter til deres egne, deres forfædre og deres slægtninges sjæles frelse et evigt vikariat til ære for treenigheden, jomfru Maria og apostlen Bartholomæus ved et allerede opført alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke og skænker gods hertil i Volborg og Faxe herreder; det sker med Kirstens datter Mettes, dennes mand Konrad Massows og hendes anden datter Helenes samtykke, og disse gøres delagtige i de gudstjenester, der skal afholdes ved alteret. De bestemmer desuden, at vikaren skal afholde tre ugentlige messer ved altret, og at kannikkerne efter deres død skal holde årtid i koret for to skilling grot både for Kirsten og Peder, hver på deres respektive dødsdag. Desuden indstiller de præsten Jakob Hemmingsen til det evige vikariat og bestemmer, at kollationsretten fremover tilhører domkapitlet, patronatsretten dem selv og deres arvinger.

Peder Nielsen, kannik i Roskilde, skøder med sin søster Agnetes samtykke de evige vikarer i Roskilde domkirke to boder vest for deres gård Strandgård i København. Boderne giver årligt syv skilling grot i leje, hvoraf de evige vikarer hvert år skal give to skilling grot til sjælealteret i domkirken. For de øvrige lejeindtægter skal de hvert år holde to sjælemesser for Peders og Agnetes forfædre: én til sankt Valentins dag (14. februar) med vigilier og syv messer - en sunget og seks læst - og én til sankt Hans på samme måde. Den, der celebrerer messen, skal have en skilling lybsk, dvs. fire sterlinger, for sit arbejde; resten skal fordeles blandt de vikarer, der uden pause overværer sjælemesserne.

Biskop Peder af Roskilde skænker kannikerne ved de seks præbender i Roskilde domkirke et møllested mellem Bråby og Hesede.

Biskop Peder af Roskilde skænker kannikerne ved de seks præbender i Roskilde domkirke et møllested mellem Bråby og Hesede.

Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.

Biskop Peder af Roskilde skænker kannikerne ved de seks præbender i Roskilde domkirke et møllested mellem Bråby og Hesede.

Slagelse bytingsvidne at hustru Merete af Gøderslev lod skøde sin rettighed i en gård på Stenstuegade i Slagelse til prior Hemming Jepsen i Sorø kloster.