Biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde flytter indvielsesdagen for sankt Bartholomæus' alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke fra søndag efter Kristi legemsfest til søndag efter Marie besøgelsesdag; samtidig eftergiver han alle, der deltager i alterets gudstjenester eller yder hjælp til forbedring af dets udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

Gregers Jakobsen, sognepræst i Husby i Vends herred, erklærer at skylde Jakob Ottesen (Bild) i Hesselager 80 lybske mark. For denne sum overlader han ham alt det pantegods og alle de pantebreve, som han har på gods på Fyn. Indtil Gregers Jakobsen indløser godset, skal Jakob Ottesen råde over godset i overensstemmelse med vilkårene i de oprindelige pantsætninger.

Biskop Jakob af Roskilde stadfæster den af forgængeren biskop Oluf foretagne henlæggelse af Snesere kirke til domprovstiet i Roskilde.

Henze Molle, borger i København, sælger sin syvendepart af et hus og en gård i St. Olufs sogn til hr. Niels Jensen, kannik i Roskilde.

Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, stadfæster afdøde kannik i Roskilde Peder (Ovesen) Steegs oprettelse af et vikarie i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke og bestemmer, at vikaren skal præsenteres for domkapitlet.

Lucie, enke efter Iuris Stigsen, overdrager en gård i Sæby, Volborg herred, til kirken sammesteds.

Fru Edel Jakobsdatter (Basse), enke efter hr. Barnum (Eriksen (Skarsholmslægten)), erkender at have solgt og skødet landsbyen Sasserup til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, og at have modtaget fuld betaling herfor. Tvivl om datering (også i RD (Repertorium Diplomaticum Regni Danici Mediævalis))

Oluf Lunge erkender, at han skylder st. Clara kloster i Roskilde, i hvilket hans to søstre er indtraadt som nonner, 400 mark penge, for hvilke han pantsætter klostret 3 gaarde og en mølle.

Bisperne Kristian af Ribe, Jens af Aarhus og Peder af Viborg eftergiver alle dem, der yder bidrag til den nye klosterbygning, som st. Clara kloster i Roskilde agter at opføre, efter at klostret er bleven ødelagt ved ildsvaade, 120 dage af den dem paalagte kirkebod.

Mikkel Klementsen, roskildebiskoppens official, bevidner, at Kristine, enke efter Bent Bille, borger i Roskilde, i retten skødede en grund vest for sankt Jakobs kirke i Vindebode til borgmester Ingvar Andersen.

Anders Pedersen af Svanholm erkender, at Ove Steeg, væbner, af Ølsemagle har fravundet ham to brydegårde i Uglestrup på lovlig vis og overlader ham godset.

Biskop Jens af Roskilde henlægger med kapitlets samtykke Glostrup kirke til præbendet Tørslev. Der henvises i dipl. til "deres åbne breve", som er AM Dipl.Dan. Fasc XX, 23a og 23b (se note på Tekstnet.dk).

Jens Jensen Sosadel (Dyre) i Vindinge, væbner, erkender at skylde Niels Gødekesen i Skårup, væbner, 32 mark sølv i hvide penninge, at betale til den kommende skt. Dionysius' dag. Hvis betalingen udebliver, pantsætter han sin gård i Gerlev (Slagelse hd.) med alle tilliggender, således at hr. Niels oppebærer alle gårdens indtægter både af dens egne og af de dertil lagte lejede jorder, uden at indtægterne modregnes i hovedstolen, indtil gården atter bliver indløst; indløsningsdagen skal være hvert år på skt. Dionysius' dag. Hvis hr. Jens ikke har indløst pantet ved sin død, falder de lejede jorder bort, og der bliver kun de fem øre jord tilbage, som hører til gården.