Kapitlet og dominikanerne i Roskilde vidimerer pave Bonifacius 8.s bulle af 1296 2. juni til clarisserinderne (Bull. Dan. 779 nr. 891).

Bo Olufsen Skomager, bymand i Køge, sælger sin gård ved sankt Nikolaj kirke sammesteds til Peder Jensen.

Tingsvidne af Sjællands landsting, at Roskilde Clara kloster med Jens Mogensen har mageskiftet jordejendom i Eskemose mod jordejendom ved Gederødbæk.

Peder Gjordsen erklærer, at han 1295 paa Ramsø herredsting har skødet sine andele i skoven i Svenstrup til st. Clara kloster i Roskilde, i hvilket hans søster er nonne.

Jakob Havre skænker jordejendom i Merløse og Bjæverskov herreder til Roskilde Clara kloster.

Niels Jensen af Kværkeby pantsætter sit gods i Avnstrup til Jakob Halvegge for 3½ mark sølv.

Clara kloster i Roskilde optager Niels Kiste som lægbroder i klostret.

Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, bevidner, at Mogens og hans hustru Gunner har ladet sig optage i Roskilde Clara klosters samfund.

Kannik Morten Jensen i Roskilde tildeler med myndighed fra Baseler konciliet abbedisse Cecilie Bosdatter og 39 navngivne nonner i Roskilde St. Clara kloster aflad.

Niels Olufsen Lunge i Falkerslev skylder sin fætter hr. Folmer Jakobsen Lunge ti lødige mark, hvormed dennes pant i Vester Såby forhøjes fra 30 lødige mark til 40 lødige mark.

Jens Andersen (Basse) i Bildsø, væbner, skøder sit gods i Udstrup (Merløse herred) til Clara kloster i Roskilde; til gengæld skal abbedissen og søstrene hvert år torsdag før søndag Lætare lade holde en sjælemesse for Jens og hans forfædre med vigilier og en messe ved daggry; ved Jens' død skal de tillige lade holde ligfærd for ham med ti messer.

Abbed Peder af Ringsted overdrager Roskilde Clara kloster det gods, hans kloster har købt paa Møn af Anders Davidsen.

Kong Valdemar 3. tager Roskilde Clara kloster under sit værn, fritager det for leding, sagefald, inne, stud og alle andre ydelser til kongen og giver det jurisdiktion over dets husstande.

Jakob Gudmundsen, borger i Roskilde, forpligter sig overfor Gynceke Klausen til at overholde det skifte, som er gjort mellem dem og deres moder.

Biskop Jens af Roskilde eftergiver alle, der yder Roskilde Clara kloster hjælp, 40 dages kirkebod.

Borgmestre, rådmænd og borgere i Roskilde vidimerer Mads Elavsens brev af 1384 25. juni og bevidner, at hr. Bennike Hennekesen, kannik i Roskilde, som værge for Cecilie Jensdatter har skødet en gård i sankt Laurentius' sogn sønden for torvet til Roskilde sankt Clara kloster.

Tingsvidne af Skanør byting om, at Kønike Wegel har solgt sin bod med tilliggender i Travenstrate til Konrad Pløne, som videresælger den til Jens Hardensted, også kaldet Skriver, borgmester i Skanør.

Frue kloster i Roskilde mageskifter jord i Salløv mod jord i Ørsted.

Kong Erik 6. Menved overdrager patronatsretten over Snesere kirke til Roskildekirkens provsti.

Paulus Chappe, generalprokurator for kongen af Cypern, udsteder indulgensbrev til fordel for abbedisse Margrete Rudsdatter og søstrene i Roskilde St. Clara kloster til gengæld for modtagen hjælp til krigen mod tyrkerne.

Kristine, herr Jakob Blaafods hustru, giver med sin mands samtykke Jon Jyde fuldmagt til at tilskøde st. Clara kloster i Roskilde en gaard i Jernløse som udstyr for datteren Margrete.

Jakob Blaafod bevidner, at han med sine slægtninges samtykke har bemyndiget sin hustru Kristine til at skænke den hende tilhørende gaard i Jernløse til st. Clara kloster i Roskilde som udstyr for deres datter Margrete.

Biskop Oluf af Roskilde bekræfter, at Sasser, forstander for de spedalskes hospital ved st. Clemens kirke i Roskilde, med samtykke af hospitalets værge, dekanen Oluf Bjørnsen, har solgt og tilskødet Clara kloster i Roskilde et møllested med vandløb, først i bispens nærværelse og dernæst paa Roskilde ting.

Niels Jensen, dekan, og Jens Kappelgård, provst ved kirken i Roskilde, vidimerer kong Valdemar 4. Atterdags brev af 1341 29. juli.

Forstanderen Bent og de spedalskes hospital ved Roskilde Clemens kirke erklærer at have solgt Roskilde Clara kloster et møllested i Roskilde.

Biskop Niels af Børglum eftergiver alle dem, der besøger Clara klostrets kirke i Roskilde eller yder klostret hjælp, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Jens og Knud Jensen pantsætter alt deres gods i Kyringe til Peder Nielsen fra Døjringe for 200 mark sjællandsk.

Kirsten Pedersdatter, enke efter Ove Steeg, og hendes søn Peder (Ovesen) Steeg, kannik i Roskilde, indstifter til deres egne, deres forfædre og deres slægtninges sjæles frelse et evigt vikariat til ære for treenigheden, jomfru Maria og apostlen Bartholomæus ved et allerede opført alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke og skænker gods hertil i Volborg og Faxe herreder; det sker med Kirstens datter Mettes, dennes mand Konrad Massows og hendes anden datter Helenes samtykke, og disse gøres delagtige i de gudstjenester, der skal afholdes ved alteret. De bestemmer desuden, at vikaren skal afholde tre ugentlige messer ved altret, og at kannikkerne efter deres død skal holde årtid i koret for to skilling grot både for Kirsten og Peder, hver på deres respektive dødsdag. Desuden indstiller de præsten Jakob Hemmingsen til det evige vikariat og bestemmer, at kollationsretten fremover tilhører domkapitlet, patronatsretten dem selv og deres arvinger.

Oluf, kaldet Flemming, giver Roskilde Clara kloster sin gaard i Tvindelstrup i pant for sin datter Cecilies optagelse i klostret.

Bjørn Pedersen erklærer, at han har solgt og skødet sit fædrenegods i Taagerup, Merløse herred (nu Løve herred), til st. Clara kloster i Roskilde.

Niels Rane erklærer, at han af st. Clara kloster i Roskilde har købt en gaard i Sønder Jernløse, som fru Margrete Jakobsdatter havde givet klostret.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, pantsætter for 45 engelske nobler en gård i Nørre Jernløse, som han har i pant af Jakob Bille af Æbeltved, og som giver fire pund korn i landgilde om året, og en gård i Krøjerup, som han har købt af Anders Pedersen (Panter) af Svanholm, og som giver seks pund korn i landgilde om året, til kapitlet i Roskilde. Gårdene skal ligge til skt. Magnus' alter i Roskilde domkirke, og alterpræsten skal bestyre dem. Indtægterne skal ikke modregnes i hovedstolen. Indløsningsdagen skal være mortensdag, og gårdene kan kun indløses med samme mønt, som de er blevet pantsat med. Hvis gården i Nørre Jernløse bliver indløst, skal biskop Peder eller hans arvinger erstatte den med en gård med tilsvarende indtægt. De 45 nobler blev testamenteret til sankt Magnus' alter af biskop Niels (Jakobsen (Ulfeldt)) i Roskilde for at finansiere en daglig sjælemesse for ham selv.

Kong Valdemar 4. Atterdag tager Clara kloster i Roskilde i sit værn og fritager dets gods for ledingsbyrde, fogedkrav, inne, stud og andre ydelser til kongen samt overlader klostret alle bøder af dets undergivne.

Povl (Pedersen) Laxmand, væbner, skøder Peder (Jensen) Oxe, væbner, to gårde i Lille Valby i Skt. Mikkels landsogn i Slagelse herred, og erkender at have oppebåret fuld værdi derfor. De to gårde var tilfaldet ham som arv efter hans morfar Gotskalk (Hemmingsen) Degn (Mule af Falkendal).

Sofie, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, og hele konventet sammesteds, erklærer at have oppebåret 200 mark lybsk af Sakse Odgersen og hans hustru Elisabeth Ivansdatter på den betingelse, at disse får rådighed over klostrets gods i Gershøj på livstid og efter deres død bliver begravet i klostrets kirke.

Biskop Jens af Roskilde henlægger kirken i Strø til Mikkel Jensens præbende i Roskilde domkirke.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, Kristian (Hemmingsen), provst sammesteds, og kapitlet sammesteds annekterer Bethlehems kapel, som er grundlagt af dronning Margrete i domkirkens sydlige tårn, til Sankt Jakobs præbende sammesteds, som Niels Bosen, kannik i Roskilde, for tiden er indehaver af, fordi dette præbende er meget fattigt. Præbendets indehaver skal have pligt til at residere ved domkirken, og kapitlet bevarer retten til at overdrage præbendet til hvem som helst, det finder egnet; alle bestemmelser, som er udtrykt i kapellets fundats, skal også fremover overholdes.

Oluf Degn pantsætter sin gård i sankt Peders sogn i Roskilde til sin frænde Jakob Madsen for 16 mark sølv.

Biskop Jakob af Roskilde overdrager retten til at udnævne vikaren ved Knud Nielsens alter i Roskilde domkirke til dekanen i Roskilde.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, tilstår med kapitlets samtykke efter ansøgning af Lars Nielsen, kannik sammesteds og besidder af præbendet Rota, at denne såvel som hans efterfølgere må oppebære bispetienderne af Vor Frue og Sankt Katharinas kapel i det nordlige tårn i domkirken, som var grundlagt af hr. Jens Andersen (Brok), ridder, og siden forenet med præbendet Rota. Dog undtages den del af bispetienden, som er lagt til helligåndshuset i Roskilde, indtil biskoppen har givet dette en passende erstatning herfor. Desuden fritages alterets gods for al tynge i forbindelse med den biskoppelige jurisdiktion.

Oluf Mogensen erkender at have forpagtet gods i Sønderstrup og Bukkerup for livstid af Arine, abbedisse, og af det menige konvent i Roskilde St. Klara kloster.

Jens Bæger, ridder, oplader gården Jonstrup, som hans fader havde fået i pant, til Jakob Nielsen Halvegge.

Jakob Pedersen Spink, forstander for Roskilde St. Clara kloster, frafalder alle fremtidige krav mod klostret.

Anders Skænk lover ærkebiskop Jakob Erlandsen at skøde sit gods i Aversi til st. Clare kloster i Roskilde, hvis ærkebispen vil løse ham af kirkens ban.

Cecilie, enke efter kongens kammermester Niels Pedersen, tager provst Peder Unnesen af Roskilde, hr. Peder Ødensen, Stefan Ødensen og Michael Henkelsen til mæglere i en strid mellem fru Cecilie og hendes sønner og st. Clare kloster i Roskilde angaaende noget gods, som kammermester Niels Pedersen har mageskiftet med klostret.

Biskop Jens af Roskilde udsteder en forordning om banlysning og interdikt i tilfælde af voldelig fremfærd mod gejstlige og gejstligt gods.

Jakob Olufsen, ridder, ugyldiggør alle breve fra Roskilde sankt Clara kloster til ham om pantsættelser og lejemål.

Peder Truelsen (Griis af Nordrup) overlader Peder (Jensen) Oxe en gård i Gerlev i Horns herred, som han havde i pant af Knud Andersen (Panter) i Svanholm, og han erkender at have oppebåret fuld betaling for den.

Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, har med samtykke af sin arving (Niels) Bille Esbernsen i Hallelev givet sin hustru Kristine sin gård i Særløse, med de vilkår, at hun indtil sin død skal oppebære gårdens indtægter, og at hun ikke må sælge eller på anden måde skille sig af med gården. Efter hendes død skal gården frit overgå til Henneke Mules arvinger.