Tord Knudsen, ærkedegn i Roskilde, skænker jordejendom i flere landsbyer til Roskildekirkens bygningsfond.

Biskop Peder af Roskilde eftergiver alle, der besøger Roskilde sankt Clara klosterkirke i from hensigt eller rækker en hjælpende hånd til dens bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

Jakob Olufsen, ridder, erklærer at have fået Roskilde sankt Clara klosters gods i Ølby i leje for de næste fem år mod en afgift på seks pund korn årligt.

Forstanderen Bent og de spedalskes hospital ved Roskilde Clemens kirke erklærer at have solgt Roskilde Clara kloster et møllested i Roskilde.

Sofie Klausdatter, abbedisse i Clara kloster i Roskilde, kvitterer på vegne af Ingeborg Nielsdatter, nonne i klostret, Niels Bosen, kannik i Roskilde, for betaling af 10 mark sølv.

Jens Nielsen sælger en halv toft i Rejnstrup øst for kirkens gård kaldet Kirkestavn til Åstred Svendsen.

Kong Erik 6. Menved tildømmer st. Peders nonnekloster i Lund jordegods, som Anders Pedersen af Alnarp med urette havde taget i besiddelse.

Jens og Knud Jensen pantsætter alt deres gods i Kyringe til Peder Nielsen fra Døjringe for 200 mark sjællandsk.

Anne Pedersdatter, hr. Mikkel Ruds enke, lejer en gård i Roskilde af Sankt Clara kloster for en årlig afgift af én mark sølv.

Hertuginde Elisabeth erklærer, at dronning Margrete på hendes råd har købt Grödersby og Pagerö af Pogwischerne og Sehestederne og skænket til domkirken i Slesvig.

Thomas Murmester i Roskilde udlejer sin jord i St. Jakobs sogn til Bo Løgmand for livstid.

Tingsvidne af Malmø byting om, at Lars Bjørnsen har solgt et grundstykke i den vestlige del af Malmø til Bent Unge.

Tingsvidne, at Knud Simonsen skødede sin gård Hellesåker i Lindome sogn, Fjære herred, til hr. Abraham Brodersen.

Oluf, kaldet Flemming, giver Roskilde Clara kloster sin gaard i Tvindelstrup i pant for sin datter Cecilies optagelse i klostret.

Kanniken Ebbe Jensen i Roskilde skænker sin tjener Jens Timbre en grund i Vindebo.

Kannik Ebbe Jensen i Roskilde, Roskildebispens kældermester, erkender at skylde st. Clara kloster i Roskilde en mark byg paa bispens vegne.

Skipper Peder, rådmand i Slagelse, skænker med sin hustru Kirstines samtykke sin jord i Kundby, Tuse herred, til Roskilde St. Clara kloster mod, at hans datter, søster Kirstine, i klostret skal have landgildeindtægten, så længe hun lever.

Jakob Olufsen, ridder, lejer alt Roskilde Sankt Clara klosters gods i Allerslev og Tjørnehoved i seks år for otte skilling grot årligt.

Jens Mortensen af Lundby erklærer at have lejet Roskilde sankt Clara klosters brydegård i Lundby for livstid samt et år derefter til sine arvinger mod en årlig afgift på tre pund korn.

Jexlev: Afladsbrev udstedt af 3 kardinaler til dem, som på bestemte festdage besøger St. Clara klosterkirke i Roskilde eller skænker gaver til nonnernes underhold. Rep.: Kardinaler giver Aflad til dem, som paa bestemte Dage besøger Clare Klosters Kirke i Roskilde og giver Gaver til den og til Nonnernes Underhold.

Ærkebiskop Niels af Lund eftergiver alle, der besøger Roskilde sankt Clara kloster og beder for de afdøde eller rækker klosterkirkens bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod og stadfæster klostrets afladsbreve.

Jens Rødmersen erklærer, at han på visse betingelser har overladt sit gods i Lundby til Roskilde Clara kloster for 10 mark sølv.

Kong Valdemar 4. Atterdag tager Clara kloster i Roskilde i sit værn og fritager dets gods for ledingsbyrde, fogedkrav, inne, stud og andre ydelser til kongen samt overlader klostret alle bøder af dets undergivne.

Morten Truelsen af Viby og hans søn Peder afstaar nogle skovparter, som de uretmæssigt har taget i besiddelse, til Roskilde Clara kloster.

Kong Erik 7. af Pommern udsteder brev på rettertinget.

Mogens Madsen i Køge sælger sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø.

Sofie, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, og hele konventet sammesteds, erklærer at have oppebåret 200 mark lybsk af Sakse Odgersen og hans hustru Elisabeth Ivansdatter på den betingelse, at disse får rådighed over klostrets gods i Gershøj på livstid og efter deres død bliver begravet i klostrets kirke.

Biskop Jens af Roskilde henlægger kirken i Strø til Mikkel Jensens præbende i Roskilde domkirke.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, Kristian (Hemmingsen), provst sammesteds, og kapitlet sammesteds annekterer Bethlehems kapel, som er grundlagt af dronning Margrete i domkirkens sydlige tårn, til Sankt Jakobs præbende sammesteds, som Niels Bosen, kannik i Roskilde, for tiden er indehaver af, fordi dette præbende er meget fattigt. Præbendets indehaver skal have pligt til at residere ved domkirken, og kapitlet bevarer retten til at overdrage præbendet til hvem som helst, det finder egnet; alle bestemmelser, som er udtrykt i kapellets fundats, skal også fremover overholdes.

Biskop Peder Jensen (Lodehat) af Roskilde kompenserer dekanens præbende for det gods, der er indgået i mageskiftet mellem Roskilde domkirke og Sorø kloster 31. oktober 1414.

Agnete kloster i Roskilde lover at respektere det løfte, det har givet den afdøde nonne, fru Kristine, datter af hr. Jens Sjællandsfare d.æ., at hun skulle have lov til frit at disponere over sine ting.

Borkvard Moltke meddeler, at hans fader og moder Henneke Moltke og Margrete af Torbenfeld har testamenteret Roskilde sankt Clara kloster en gård i Gladsakse for hans søster Gertruds grav, og forpligter sig til, hvis han overlever dem, at fri denne gård fra krav fra enhver.

Biskop Oluf af Roskilde henlægger Vor frue kapel i Roskilde kirke til en præbende ved samme kirke.

Henning Podebusk, Danmarks riges drost, og hustru Gisla lejer Roskilde sankt Clara klosters gods i Gershøj for seks år.

Kong Kristoffer 2.s laasebrev paa fiskevandet Birkedam, som Ove Saksesen har overdraget Roskilde Clare kloster.

Fru Kristine, enke efter herr Jakob Blaafod, opsætter sit testamente.

Anders Svendsen i Rejnstrup oplader al sin ret til den gård i Rejnstrup, som hans broder Åstred bebor, til broderen.

Margrete Pedersdatter, enke efter hr. Henneke Moltke af Torbenfeld, ridder, skænker sin brydegård i Frankerup til Roskilde sankt Clara kloster som vederlag for, at der på livstid skal gives hende en præbende sammesteds.

Oluf Degn pantsætter sin gård i sankt Peders sogn i Roskilde til sin frænde Jakob Madsen for 16 mark sølv.

Biskop Jakob af Roskilde stadfæster, at retten til at udnævne vikaren ved alteret foran Vor Frues billede i Roskilde domkirke tilkommer domprovsten.

Elene Nielsdatter, enke efter hr. Bent Byg, ridder, indgiver sig i Roskilde sankt Clara kloster.

Biskop Niels af Roskilde forbyder abbedissen og nonnerne i Roskilde sankt Clara kloster at udleje, pantsætte eller på nogen måde afhænde klostrets gods uden hans samtykke.

Biskop Jakob af Roskilde overdrager retten til at udnævne vikaren ved Knud Nielsens alter i Roskilde domkirke til dekanen i Roskilde.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, tilstår med kapitlets samtykke efter ansøgning af Lars Nielsen, kannik sammesteds og besidder af præbendet Rota, at denne såvel som hans efterfølgere må oppebære bispetienderne af Vor Frue og Sankt Katharinas kapel i det nordlige tårn i domkirken, som var grundlagt af hr. Jens Andersen (Brok), ridder, og siden forenet med præbendet Rota. Dog undtages den del af bispetienden, som er lagt til helligåndshuset i Roskilde, indtil biskoppen har givet dette en passende erstatning herfor. Desuden fritages alterets gods for al tynge i forbindelse med den biskoppelige jurisdiktion.

Oluf Mogensen erkender at have forpagtet gods i Sønderstrup og Bukkerup for livstid af Arine, abbedisse, og af det menige konvent i Roskilde St. Klara kloster.

Pave Johannes 22. paalægger dekanen i Roskilde at sørge for, at Clara klostret i Roskilde faar uretmæssigt afhændet gods tilbage.

Peder Bjørnsen Bagge lejer Roskilde sankt Clara klosters gods i Markeslev mod en årlig afgift på fire pund korn.

Jens Bæger, ridder, oplader gården Jonstrup, som hans fader havde fået i pant, til Jakob Nielsen Halvegge.