Ridderen Peder Grubbe af Stude skøder som arving efter hr. Oluf Flemming det gods i Markeslev, som denne testamentarisk havde skænket til sin datter Cecilie, nonne i st. Clara kloster i Roskilde, til Clara klostrets forstander.

Abbed Peder i Ringsted giver sin svend Bo Hvid fuldmagt til at tilskøde Roskilde Clara kloster jordejendom i Tøvelde paa Møn.

Biskop Peder af Roskilde henlægger med samtykke af kapitlet kanonikatet og præbenden Everdboldam til det af ham indstiftede Allehelgens og sankt Sigfreds kapel.

Provst Holger i Lund og kanniken Niels Bunkeflo vidimerer og stadfæster som stedfortrædere for den udvalgte ærkebiskop Peder af Lund henlæggelsen af Toksværd kirke til det præbende i Roskilde kirke, som kanniken Mikkel sidder inde med.

Oluf Lunge skøder sin nordlige gaard i Ølby til st. Clara kloster i Roskilde.

Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, erklærer, at fru Margrete Bjørns, datter af Niels Hermansen, på sit sygeleje har givet Clara kloster i Roskilde ret til at indløse en af hende pantsat gård i Svogerslev.

Jakob Halvegge pantsætter sit gods i Avnstrup i Ringsted herred til hr. Kristoffer Eriksen for 3½ mark sølv.

Biskop Jens af Roskilde henlægger St. Andreasaltret i Roskilde domkirke til præbenden Janua.

Niels Jensen, dekan, Jens Kappelgård, provst, magister Hemming, ærkedegn, Mikkel fra Ringsted, kantor, og kapitlet ved kirken i Roskilde fastsætter, at kannikerne hver 23. juni og 5. december skal udbetale løn til deres vikarer.

Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at fru Etzle, enke efter Peder Mortensen, Gynceke den Ældre, Jakob Gudmundsen og Henze Molle på kongens retterting har stadfæstet Niels Pedersens skødning af et halvt bol jord i Flædinge til St. Clara kloster i Roskilde.

Broder Anders, abbed i Ås, bevidner, at Thomas Murmester testamenterede sin gård i Roskilde til St. Clara kloster.

Biskop Oluf af Roskilde skænker gods i Torslunde til sit kapel i Roskilde.

Jakob Pedersen Spink skænker ved sin hustru Lucies indtræden i Clara kloster i Roskilde en brydegård i Kyringe til klostret.

Jens Mortensen, roskildebiskoppens official, Evert Jakobsen, Jens Vele, Ingmar Tuesen, kannikker i Roskilde, Tue Porse, byfoged, Ingvar Karlsen, borgmester, og Peder Sveje, bymand sammesteds, bevidner, at hr. Hans Hennikesen, evig vikar i Roskilde, foreviste dem en gammel jordebog med optegnelse af det gods, som Peder Nielsen (Jernskæg) af Skjoldenæs havde skænket til Skt. Lucius' alter i Roskilde domkirke.

Dipl. 1) Nr. 327: Biskop Oluf af Roskilde fritager alle Clara klostrets bryder, landboer og husstande for alle krav fra bispestolens side, gejstlige retssager dog undtaget. Dipl. 2) Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, stadfæster alle friheder, som biskop Oluf sammesteds i 1304 tilstod Sankt Clara kloster i Roskilde, og lader sin stadfæstelse forbinde sigillatorisk med biskop Olufs brev.

Biskop Henrik af Roskilde annekterer Kvanløse kirke til præbenden Rota ved kirken i Roskilde.

Jakob Olufsen, ridder, erklærer at have fået Roskilde sankt Clara klosters gods i Ølby i leje for de næste fem år mod en afgift på seks pund korn årligt.

Biskop Jakob af Roskilde stadfæster, at retten til at udnævne vikaren ved alteret foran Vor Frues billede i Roskilde domkirke tilkommer domprovsten.

Biskop Henrik af Roskilde bestemmer med kapitlets samtykke, at den kanoniske overdragelsesret til alteret for evangelisten Johannes og bekenderen Benedikt i Roskilde skal tilhøre dekanen ved kirken i Roskilde.

Prior, subprior, sakristan og hele konventet i Æbelholt kloster bekendtgør, at de efter abbed Bent Esbernsens død har valgt broder Mads Mortensen, præst, som ny abbed, og at denne har taget imod valget. Samtidig anmoder de dem, som det tilkommer, om at bekræfte valget.

Elne Andersdatter, enke efter Mogens Jepsen (Ravensberg) indgiver sig i St. Clara kloster, i hvilken anledning hun skænker og skøder sin gård i Herlufmagle, Tybjerg herred, til klostret.

Werner, borger i Roskilde, pantsætter en fjerding jord på Flædinge mark til 15 Peder Nielsen af Døjringe for en halv mark sølv.

Benedikte Kristiansdatter i Kovstrup erklærer at have givet til Sønderhå kirke og præstebord en gård i Jestrup, der yder tre pund korn årligt, på det vilkår at kirken hvert år til evig tid skal oppebære halvandet pund korn, og sognepræsten skal holde fire præster og fire fattigfolk for de halvandet pund korn af de tre, som han skal have til sit bord.

Biskop Henrik af Roskilde erklærer, at Jens Krag, dekan i København, i hans nærværelse har skænket gods i Roskilde til kapitlet sammesteds for sin årtid.

Spedalskhuset ved St. Clemens i Roskilde mageskifter sit gods i Flædingemark med St. Clara klosters gods i Veddelev, Sigerslevøster, Ølsted og Vester Såby.

Jens Brynikesen, kantor i Roskilde, pantsætter en brydegård i Hvedstrup og en gård i Vor Frue sogn i Roskilde til kapitlet i Roskilde for 60 mark lybsk.

Kong Valdemar 4. Atterdag bevidner, at Niels Kiste på kongens retterting har skødet sit gods i Gershøj og Vester-Såby til Clara kloster i Roskilde.

Mads Skap, bymand i Malmø, erkender at have lejet gården Strandgården i Malmø, nord for gaden, øst for Morten Clausens gård, af kapitlet i Roskilde, så længe han og hans hustru Katrine lever, for en årlig leje på 12 mark sølv, der skal betales hvert år ottendedagen efter helligtrekonger. Når de begge er døde, går gården uden videre tilbage til kapitlet, dog således at deres børn har fortrinsret til at leje den. Hvis lejen udebliver, har kapitlet ret til at kalde gården og det om lejemålet udstedte åbne brev tilbage.

Biskop Peder Jensen (Lodehat) af Roskilde kompenserer provstens præbende for det gods, der er indgået i mageskiftet mellem Roskilde domkirke og Sorø kloster 31. oktober 1414.

Agnete kloster i Roskilde lover at respektere det løfte, det har givet den afdøde nonne, fru Kristine, datter af hr. Jens Sjællandsfare d.æ., at hun skulle have lov til frit at disponere over sine ting.

Fru Kristine, enke efter herr Jakob Blaafod, opsætter sit testamente.

Peder Fælling, foged på borgen København, lejer for sin og sin hustrus livstid tre bol jord i Måløv tilhørende sankt Nikolaj alter i Roskilde domkirke af hr. Jens Hemmingsen, sakristan og evig vikar sammesteds, mod en årlig afgift af to læster korn og to mark sølv.

Pave Johannes 22. paalægger dekanen i Roskilde at sørge for, at Clara klostret i Roskilde faar uretmæssigt afhændet gods tilbage.

Biskop Jens af Roskilde henlægger sognekirken i Kildebrønde til kantoren Jens' præbende.

Jens Lunge i Falkerslev kvitterer sin fætter hr. Folmer Jakobsen Lunge for seks lødige mark, hvormed dennes pant i Vester Såby forhøjes fra 24 lødige mark til 30 lødige mark.

Morten Truelsen af Viby og hans søn Peder afstaar nogle skovparter, som de uretmæssigt har taget i besiddelse, til Roskilde Clara kloster.

Rådmænd og borgere i Roskilde erklærer, at Arnold Assersen på bytinget har pantsat en øde grund i St. Olai sogn til kanniken Niels Jensen, provst i Østersyssel, for 10 mark sølv.

Anne Pedersdatter, hr. Mikkel Ruds enke, lejer en gård i Roskilde af Sankt Clara kloster for en årlig afgift af én mark sølv.

Abbedissen Hildeborg og konventet i Roskilde Clara kloster bortforpagter en af klostrets gaarde i Allerslev til Torkil Amundsen.

Biskop Oluf af Roskilde eftergiver alle dem, der paa fredage, lørdage og kirkens hovedfestdage holder andagt i det af ham stiftede kapel i Roskilde domkirke 40 dage, og dem, der holder andagt sammesteds paa alle andre dage, 20 dage, og alle præster, der holder messe sammesteds, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Tingsvidne af Malmø byting om, at Lars Bjørnsen har solgt et grundstykke i den vestlige del af Malmø til Bent Unge.