Anders Pedersen af Holme sælger en gård i Sigerslev tillige med 4 stykker stufjord til Henneke Reisere.

Sofie Pedersdatter, enke efter ridderen hr. Oluf Pedersen af Nyrup, pantsætter alt sit gods i Kyndeløse til kalentegildet i Roskilde for 14 mark sølv mod afholdelse af en årtid for hendes afdøde mand og hende selv, når hun er afgået ved døden.

Tingsvidne af Roskilde byting om, at borgeren Peder Nielsen sammen med Gerhard Stenhals har skiftet arvegodset efter dennes hustru.

Niels Pedersen, kaldet Oldeniels, erklærer at have delt arvegodset efter hustruen Kristines fader og moder mellem hende og svogeren Jakob Ebbesen og opregner, hvad der tilfalder svogeren.

Jakob Hennekesen, provst, Peder Jonsen, ærkedegn, Jens Avesen, kantor, Gunnar Jensen, Siger Pedersen og Jens Bosen, kanniker, vidimerer biskop Jakob af Roskildes brev af 1253 17. maj.

Henrik Jensen, ridder, skøder en gård i Tåstrup til Store Heddinge kirkes bygningsfond mod, at præsten sammesteds afholder en ugentlig messe til bod for hans sjæl.

Predbjørn og Hans Podebusk, brødre, sælger en gård på Algade i Roskilde til biskop Peder af Århus.

Henneke Olufsen af Søholm skænker gods på Stevns til præsten i Store-Heddinges bord mod afholdelse af en messe hver ugedag, herunder at lørdagens messe skal synges til bod for hans, hans hustrus, forældres og slægtninges sjæle.

Biskop Peder af Roskilde henlægger Snoldelev kirke til sakristanens bord i Roskilde.

Evert Moltke af Veksø, væbner, sælger sin gård i Roskilde sankt Povls sogn til Jens Nielsen den yngre, borger i Roskilde.

Tingsvidne af Roskilde byting om, at Evert Moltke af Veksø, væbner, skøder sin fædrene gård i Roskilde sankt Povls sogn til Jens Nielsen den yngre, borger sammesteds.

Niels Basse, ridder, af Udby skøder ved skiftet efter sin afdøde hustru Elene alt sit gods i Sverige, Halland og Skåne samt i Sæby, Volborg herred, til den afdødes broder hr. Peder Laxmand, ridder, mod at få alt rørligt og urørligt gods forskellige steder på Sjælland.

Biskop Peder af Roskilde afstår kanniken hr. Oluf Regnersen sin øde gård på Algade i Roskilde.

Peder Laxmand, ridder, sælger alt sit gods i Sæby til biskop Peder af Roskilde for blandt andet gods i Bunkeflo i Skåne.

Jens Nielsen den yngre, borgmester i Roskilde, skænker den gård på nordsiden af Algade i Roskilde, han havde erhvervet af Evert Moltke af Veksø, til Henrik Hartvigsen, kaldet Dugesvend, som sin søsterdatter Kristines medgift.

Bo Herlufsen af Vellerup giver hr. Lars Jensen, dekan i Roskilde, fuldmagt til at indløse det gods i Syvendekøb, som han og hans søn arvede efter hans hustru.

Niels Jensen Sosadel, væbner, pantsætter sin gård i Gerlev til Galmen Pedersen for ni mark sølv.

Biskop Peder af Roskilde henlægger alt sit gods i Merløse og Skippinge herreder samt i Trønninge og Tågerød og hele landsbyen Stenlille til indstiftelse af et kapel for sankt Sigfred og alle helgener i Roskilde domkirke.

Dronning Margrete skænker landsbyen Grödersby samt gods i Faulück, Rabenkirchen, Dollerup, Boltoft, Kiesby, Pagerö og Ekenis til Slesvig domkirkes bygningsfond mod afholdelse af tre ugentlige messer samt en årtid for hendes forfædre og efter hendes død for hende selv.

Fru Edel Jakobsdatter (Basse), enke efter hr. Barnum (Eriksen (Skarsholmslægten)), erkender at have solgt og skødet landsbyen Sasserup til Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, og at have modtaget fuld betaling herfor. Tvivl om datering (også i RD (Repertorium Diplomaticum Regni Danici Mediævalis))

Mikkel Klementsen, roskildebiskoppens official, bevidner, at Kristine, enke efter Bent Bille, borger i Roskilde, i retten skødede en grund vest for sankt Jakobs kirke i Vindebode til borgmester Ingvar Andersen.

Jens Jensen Sosadel (Dyre) i Vindinge, væbner, erkender at skylde Niels Gødekesen i Skårup, væbner, 32 mark sølv i hvide penninge, at betale til den kommende skt. Dionysius' dag. Hvis betalingen udebliver, pantsætter han sin gård i Gerlev (Slagelse hd.) med alle tilliggender, således at hr. Niels oppebærer alle gårdens indtægter både af dens egne og af de dertil lagte lejede jorder, uden at indtægterne modregnes i hovedstolen, indtil gården atter bliver indløst; indløsningsdagen skal være hvert år på skt. Dionysius' dag. Hvis hr. Jens ikke har indløst pantet ved sin død, falder de lejede jorder bort, og der bliver kun de fem øre jord tilbage, som hører til gården.

Tingsvidne af Roskilde byting om københavnerborgeren Bertold Quatz’ skødning af en gård med et stenhus i Roskilde til Ingvar Andersen, borgmester i Roskilde.

Bertold Quatz' åbne brev om salget af en gård i Roskilde til Ingvar Andersen, borgmester i Roskilde.

Niels Gødekesen, væbner, i Skårup (på Sydfyn) bekendtgør at have pantsat sit gods i Gerlev, Slagelse herred, som han havde i pant fra sin hustrus far, Jens Jensen Sosadel, og hvor på Niels Pedersen bor, til Tetze Rosengård i Kværkeby.

I sin egenskab af værge for børnene efter Galman (Pedersen) overdrager Niels (Knudsen) Byg, bymand i Slagelse, til hr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov, al den ret, der var tilfaldet disse børn ifølge et pantebrev på en gård i Gerlev fra Jens Jensen Sosadel (Dyre) til deres fader.

Tingsvidne af Hammer herredsting om sognepræsten i Hammer, hr. Niels, kaldet Bonde, der er indført i noget ødegods i Lundby, efter at have afvundet det fra dem, som tilbageholdt det uden ret. Endvidere erklærer tingmændene, at hverken hr. Niels, hans moder, eller deres forfædre nogensinde havde afhændet nævnte gods på nogen måde, men tværtimod gennem mere end tyve år årligt krævet det på tinge.

Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, indkalder alle biskopper, abbeder og andre prælater i kirkeprovinsen Danmark til provinskoncil i København 25. juni 1425 og pålægger dem at bekendtgøre koncilet i deres stifter, så enhver, der har en klage over gejstlige, også kan møde til koncilet. Som bekræftelse for modtagelsen skal brevet besegles af modtageren og sendes tilbage.

Bytingsvidne om, at Henrik Jensen Gyling skødede en grund til Margrete Hennekesdatter.

Tingsvidne af Flakkebjergs herredsting om, at Jens Gribsen [Grib] pantsatte gods til sin datter Edel Jensdatter [Grib], Henneke Bosendals hustru.

Morten Hartvigsen, bymand i Køge, udlejer på vegne af sin niece Katrine Henriksdatter og hendes børn deres gård i Roskilde til Jens Klementsen, rådmand i Roskilde, for 12 år mod en årlig landgilde på tre skilling grot til betaling ved påske. Jens Klementsen skal betale gårdens byskatter og vedligeholdelsesomkostninger uden afkortning i landgilden. Evt. nybygninger skal holdes inden for rimelighedens grænser, men omkostningerne skal godtgøres ham, inden ejendommen vender tilbage til Katrine Henriksdatter og hendes børn.

Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop af Roskilde, erkender med domkapitlets samtykke at have lånt 50 engelske nobler til betaling af en gældsrestance til den romerske kurie af Jakob Glashagen, borgmester i Kalundborg, for hvilket lån han pantsætter sin bispetiende i Kalundborg sogn; tienden skal ikke modregnes i hovedstolen.

Morten Hartvigsen, bymand i Køge, erkender at skylde Jens Clementsen, rådmand i Roskilde, to lødige mark i stæderpenninge, for hvilken sum han pantsætter ham en gård i Skt. Pauls sogn i Roskilde. Jens Clementsen skal oppebære gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol.

Tingsvidne af Roskilde byting om roskildeborgeren Anders Eskilsens skødning af sin gård i sankt Budolfi sogn i Roskilde til Niels Asgotsen, ligeledes borger i Roskilde.

Tingsvidne af Roskilde byting om roskildeborgeren Jens Myres skødning af sin brandskadede toft i sankt Budolfi sogn til Jakob Tygesen, borger i Roskilde.