Tre diplomer, se AM Dipl. Dan. Fasc. XXXII 2a, 2b og 2c.

Grev Johann 3. af Holsten, Sjællands høvedsmand, tildømmer kanniken Jakob Mortensen i Roskilde et bol i Gundsølille.

Grev Johann 3. af Holsten, Sjællands høvedsmand, tildømmer for anden gang kanniken Jakob Mortensen i Roskilde et bol i Gundsølille.

Grev Johann 3. af Holsten, Sjællands høvedsmand, tildømmer for tredje gang kanniken Jakob Mortensen i Roskilde et bol i Gundsølille.

Margrete, enke efter herr Erik (Sjællandsfar), oplader de rettigheder til gods i Høed og Hvalsø, som hun har arvet efter sin afdøde søn herr Kristoffer Eriksen, til Thomas Lambertsen, vikarpræst (i Roskilde domkirke).

Wilken Depenbrok, borger i Roskilde, sælger sin gård til ridderen hr. Henning Podebusk, Danmarks riges drost.

Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, erkender at have solgt og skødet en gård i Roskilde til Niels Pedersen, borger i Roskilde, og at have modtaget fuld betaling herfor. Gården ligger i Budolfi sogn på nordsiden af vejen, mellem Højbrøndsstræde mod vest og den gård, hvor Peder Olufsen bor, mod øst.

Biskop Jens af Roskilde henlægger St. Andreasaltret i Roskilde domkirke til præbenden Janua.

Peder Nielsen, kannik i Roskilde, skøder med sin søster Agnetes samtykke de evige vikarer i Roskilde domkirke to boder vest for deres gård Strandgård i København. Boderne giver årligt syv skilling grot i leje, hvoraf de evige vikarer hvert år skal give to skilling grot til sjælealteret i domkirken. For de øvrige lejeindtægter skal de hvert år holde to sjælemesser for Peders og Agnetes forfædre: én til sankt Valentins dag (14. februar) med vigilier og syv messer - en sunget og seks læst - og én til sankt Hans på samme måde. Den, der celebrerer messen, skal have en skilling lybsk, dvs. fire sterlinger, for sit arbejde; resten skal fordeles blandt de vikarer, der uden pause overværer sjælemesserne.