Den Arnamagnæanske Samling
Nasjonalarkivet
Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum
Þjóðskjalasafn Íslands
Den Arnamagnæanske Samling, København: 2501 documents
(186 documents in progress, 925 done, 1169 left)
Esbern Nielsen afstår den lod til Karl Nielsen af Hørby, der er tilfaldet denne på hans hustru Katerines vegne ved et mellem dem foretaget skifte.
Karl Nielsen og hans hustru Katerine overlader for Katerines levetid deres gods i en række sjællandske landsbyer til Esbern Nielsen mod et årligt underhold.
Helenborg Olufsdatter giver sin farbroder og værge Esbern Nielsen fuldmagt til at skøde sit gods i Førslev til Jakob Halvegge.
Henneke Pedersen kvitterer Esbern Nielsens arvinger for al dennes gæld til ham mod, at de som erstatning overlader ham den afdødes to gårde i Ølstykke og Udlejre for fire år.
Jens Falk af Vallø, ridder, sælger alt sit gods i Særløse og hele landsbyen Jonstrup til Henneke Gynzelinsen.
Jens Gyrstinge, landsdommer på Sjælland, Johan Moltke af Bavelse, ridder, og fem væbnere kundgør, at Henneke Gyncelinsen, væbner har ladet Jens Falks brev af 1399 24. juni vidimere på Sjællands landsting (ref.: AM Dipl. Dan. Fasc. XXXVII, 9).
Hågen Tidekesen Friis, gejstlig i Roskilde stift, sælger sin gård i Allehelgens sogn i Roskilde til Heidenrik Konradsen, borger sammesteds, for 15 mark sølv.
Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, erklærer at have en gård i Jonstrup, tilhørende Henneke Mule, borger i Roskilde, i pant for 12 mark sølv.
Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, lejer en øde gård i Særløse af Henneke Mule, borger i Roskilde, for 12 år mod en årlig afgift af 4 pund korn og en skilling grot.
Hedenrik Konradsen, fordum borger i Roskilde, pantsætter en gård i Allehelgens sogn i Roskilde til Jakob Pedersen, rådmand i Roskilde, for seks mark sølv.
Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.
Sjællands landsting vidimerer Peder Nielsen af Bjørnstrups åbne brev af 1334. 4. november om pantsættelse af et halvt bol i Torslundemagle til Gyncike Klausen.
Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, pantsætter (Niels) Esbernsen Bille i Hallelev halvdelen af sin gård i Trelleborg i Skåne for 16 lødige mark. Indtil pantet bliver indfriet, skal (Niels) Esbernsen Bille årligt oppebære alle gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol. Det år gården indløses, skal indtægten følge hovedstolen.
Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, har med samtykke af sin arving (Niels) Bille Esbernsen i Hallelev givet sin hustru Kristine sin gård i Særløse, med de vilkår, at hun indtil sin død skal oppebære gårdens indtægter, og at hun ikke må sælge eller på anden måde skille sig af med gården. Efter hendes død skal gården frit overgå til Henneke Mules arvinger.
Niels Esbernsen Bille i Hallelev, væbner, opretter og doterer et alter for sankt Katarina i Roskilde domkirke og fastsætter, at der skal afholdes fire ugentlige messer ved alteret samt hans årtid i kirkens kor; desuden forbeholder han sig og sine arvinger præsentationsretten; ved hans arvingers bortfald tilfalder kollationsretten kapitlet uden præsentation.
Niels Esbernsen Bille i Hallelev, væbner, præsenterer over for domkapitlet i Roskilde Jens (Mikkelsen) Krabbe (af Roskilde) til besiddelsen af det af Niels oprettede alter for sankt Katarina i Roskilde domkirke.
Page 18 of 51












