Jens Mortensen, roskildebiskoppens official, Evert Jakobsen, Jens Vele, Ingmar Tuesen, kannikker i Roskilde, Tue Porse, byfoged, Ingvar Karlsen, borgmester, og Peder Sveje, bymand sammesteds, bevidner, at hr. Hans Hennikesen, evig vikar i Roskilde, foreviste dem en gammel jordebog med optegnelse af det gods, som Peder Nielsen (Jernskæg) af Skjoldenæs havde skænket til Skt. Lucius' alter i Roskilde domkirke.

Tingsvidne af Slagelse byting om, at hr. Albert Frie, præst ved St. Laurentii alter i Roskilde domkirke, har skænket tre boder i Slagelse til nævnte alter mod, at hans efterfølgere lader holde årtider for ham og hans forældre.

Gyncelin Gyncekesens genbrev

Kong Oluf bekendtgør, at Gyncelin Gyncekesen af Falkendal på rettertinget har skødet en brydegård i Ishøj til Jakob Hennekesen, kannik i Roskilde og provst i Østersyssel.

Gyncelin Gyncekesen af Falkendal pantsætter sin gård i Ishøj til Jakob Hennekesen, provst i Roskilde, for 15 mark sølv.

Gyncelin Gyncekesen af Falkendal pantsætter en gård i Ishøj til Jakob Hennekesen, provst i Roskilde, for 6 mark sølv.

Lars Jensen, kaldet Segodsen, evig vikar ved kirken i Roskilde, kvitterer Gyncelin Gyncekesen for en pantesum på ti mark sølv for det gods i Ishøj, som denne havde pantsat til de residerende evige vikarer i Roskilde og senere solgt til Jakob Hennekesen, provst i Roskilde.

Tingsvidne af Lille herredsting om, at Gyncelin Gyncekesen af Falkendal har skødet alt sit gods i Ishøj til hr. Jakob Hennekesen, provst i Roskilde.

Jakob Hennekesen, provst i Roskilde, sælger alt sit gods i Ishøj til kapitlet i Roskilde til brug for Magni alter.

Henrik Jensen, kannik i Roskilde, skøder en gård i Kirke Værløse til sankt Magnus' alter i Roskilde domkirke mod afholdelse af en ugentlig messe for hans og hans forældres sjæle.

Jens Brynikesen, kantor i Roskilde, pantsætter en brydegård i Hvedstrup og en gård i Vor Frue sogn i Roskilde til kapitlet i Roskilde for 60 mark lybsk.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, pantsætter for 45 engelske nobler en gård i Nørre Jernløse, som han har i pant af Jakob Bille af Æbeltved, og som giver fire pund korn i landgilde om året, og en gård i Krøjerup, som han har købt af Anders Pedersen (Panter) af Svanholm, og som giver seks pund korn i landgilde om året, til kapitlet i Roskilde. Gårdene skal ligge til skt. Magnus' alter i Roskilde domkirke, og alterpræsten skal bestyre dem. Indtægterne skal ikke modregnes i hovedstolen. Indløsningsdagen skal være mortensdag, og gårdene kan kun indløses med samme mønt, som de er blevet pantsat med. Hvis gården i Nørre Jernløse bliver indløst, skal biskop Peder eller hans arvinger erstatte den med en gård med tilsvarende indtægt. De 45 nobler blev testamenteret til sankt Magnus' alter af biskop Niels (Jakobsen (Ulfeldt)) i Roskilde for at finansiere en daglig sjælemesse for ham selv.

Tingsvidne af Lille herredsting om, at en gård i Lille herred tilhører Skt. Magnus alter i Roskilde og ikke kongen.

Gyncelin og Jakob, sønner af Gynceke, pantsætter deres gård i St. Olufs sogn i Roskilde samt et stenhus og et grundstykke til en bod ved torvet til Jens Læge, søn af Peder, for 35 mark sølv.

Ingeborg, enke efter Jens Læge, overdrager priorinde og menige konvent i Vor Frue kloster i Roskilde sin gård med stenhus i sankt Olufs sogn med undtagelse af en bod ved Torvegade, som først skal overgå til klostret efter hendes død, mod at hun til gengæld får bolig og underhold i klostret, og dette afholder en årtid for hende, hendes mand, børn og forældre.

Biskop Niels af Roskilde overdrager præsten Josef Jensen sankt Mortens alter i Roskilde domkirke, der var ledigt efter Troels Troelsen, som ved provision havde fået et kanonikat og en præbende.

Gyncelin Gyncekesen af Falkendal og Jakob Gyncekesen sælger deres gård i sankt Olufs sogn i Roskilde til væbneren Jens Bentsen af Karise.

Jens Bentsen af Karise sælger ejendomsretten til en gård ved torvet i sankt Olufs sogn i Roskilde til Jakob Pedersen, borger sammesteds.