Arkivverket
Den Arnamagnæanske Samling
Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum
Þjóðskjalasafn Íslands
Den Arnamagnæanske Samling, København: 2494 documents
(338 documents in progress, 390 done, 1466 left)
Jakob Krage sælger sin del af en gård på een øre skyldjord tillige med tre penning skyldjord i Gerlev til sin frænde Jens Jensen.
Troels Ingemarsen pantsætter Asser Krage, borger i Slagelse, sit og sin moders gods i Gerlev for 8 mark sølv.
Sakse og Peder Konradsen pantsætter deres jord i Gerlev til Asser Krage, indbygger i byen Slagelse.
Lars Nielsen Todde, abbed Skjalm i Æbelholt, Gynceke den ældre og Niels Friis, borgere i Roskilde, lover at stifte et alter i Roskilde domkirke som sone for Niels Thyrgersens drab af Ivar Jensen fra Jylland.
Biskop Jakob af Roskilde erklærer, at Lars Nielsen Todde, evig vikar ved domkirken i Roskilde, som bod for, at hans broder Niels Tyrgersen har dræbt Ivar Jensen fra Bodum, har skødet gods til oprettelse af et alter for St. Vilhelm i domkirken.
Tingsvidne af Slagelse herredsting om trætte mellem hr. Evert Jacobsen og Niels Jensen Sosadel om gods i Slagelse herred.
Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Evert Jakobsen Krages tilbagekøb af to gårde i Gerlev i Slagelse herred fra Jens Jensen Sosadel.
Tingsvidne af Sjællands landsting med dom om hr. Evert Jakobsen Krages ret til at indløse gods i Slagelse herred, der var pantsat til Jens Sosadel.
Niels Mogensen erklærer ikke at have kendskab til, at Jeppe Krage har skødet sit gods i Gerlev til (Jens Jensen) Sosadel bortset fra en øre skyldjord og nogle penninge i skyld.
Tingsvidne af Sjællands landsting om Jakob Krages pantsættelse af gods i Slagelse herred til Jens Jensen Sosadel.
Oluf Jensen, roskildebiskoppens official, bevidner, at brødrene Jens Nielsen, borger i Roskilde, og Jakob Nielsen af Lille Havelse, skødede deres mødrene arv til deres morbroder, hr. Evert Jakobsen, kannik i Roskilde, og at de derpå i fællesskab skødede arven til St. Vilhelms alter i Roskilde domkirke og oplod den til dets præst, Hans Tidekesen, for afholdelsen af messer og årtider.
Magister Hemming, ærkedegn i Roskilde, stifter et alter for St. Dionysius og St. Vincentius i Roskilde domkirke.
Tingsvidne af Lille herredsting, om at ærkedegnen i Roskilde, hr. magister Hemming, har stadfæstet den skødning, der under hans sygdom var foretaget af hans gods i Torslundemagle og Reerslev til indstiftelse af et alter i domkirken i Roskilde.
Jens, provst, Oluf, ærkedegn, og Albert, kantor ved kirken i Roskilde, vidimerer tingsvidnet af Lille herredsting 1349 5. oktober.
Magister Hemming, ærkedegn i Roskilde, udvider sin tidligere dotering (nr. 169) af et alter for St. Dionysius og St. Vincentius i Roskilde domkirke.
Niels Jensen, dekan, og Oluf Jensen, kantor i Roskilde, erklærer, at Jakob Povlsen, indehaver af St. Vincentii alter i Roskilde domkirke, har overladt indtægterne af alterets gods i Torslunde og Reerslev til alterets stifter, ærkedegnen Hemming, mod en årlig ydelse på en læst korn.
Simon fra Høm skøder i Roskildeprovstens nærværelse jordegods i Bregnetved og Provstrup til St. Clara kloster i Roskilde.
Se LI, 2a, 2b og 2c
Biskop Jakob Erlandsen af Roskilde tilstaar helligaandshuset i Roskilde et privilegium, hvorved kirkebod eftergives.
Biskop Svend af Børglum eftergiver alle, der yder helligaandshuset i Roskilde hjælp, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.
Biskop Jens af Reval eftergiver alle, der yder helligaandshuset i Roskilde hjælp, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.
Grevinde Ingerd af Regenstein testamenterer jordejendom til oprettelse af et St. Clara nonnekloster i Roskilde.
Grevinde Ingerd af Regenstein stiller al sin ejendom under beskyttelse af biskop Peder af Roskilde og indsætter ham som executor testamenti.
Pave Alexander 4. paalægger ærkebisp Jakob Erlandsen af Lund at drage omsorg for, at St. Clara kloster i Roskilde ikke berøves sit gods.
Page 23 of 50