Mads Skap, bymand i Malmø, erkender at have lejet gården Strandgården i Malmø, nord for gaden, øst for Morten Clausens gård, af kapitlet i Roskilde, så længe han og hans hustru Katrine lever, for en årlig leje på 12 mark sølv, der skal betales hvert år ottendedagen efter helligtrekonger. Når de begge er døde, går gården uden videre tilbage til kapitlet, dog således at deres børn har fortrinsret til at leje den. Hvis lejen udebliver, har kapitlet ret til at kalde gården og det om lejemålet udstedte åbne brev tilbage.

Væbner Henrik Aastredsen (Krag) sælger sit gods og sine rettigheder i Rejnstrup i Flakkebjerg herred med tilhørende adkomstbreve til ridder Jep Lunge af Næsby.

Kong Oluf giver Ove Steg låsebrev på en halv mark og 16 ørtug skyldjord i Uglestrup.

Jakob Pedersen, borgmester i Roskilde, skøder med sin hustrus samtykke til Maria Magdalenes alter i Roskilde domkirke en gård i Roskilde med et stenhus og en bod mod torvet, et bryggers med udstyr, tre bryggerfade, samt en brydegård i Reerslev, som han fik i pant af afdøde hr. Evert (Evertsen) Moltke. Alterets indehaver skal for al fremtid lade holde seks ugentlige sjælemesser for Jakob Pedersen, hans hustru Lucie, deres afdøde søn Klement og deres forfædre. Så længe de lever, skal Jakob Pedersen og hans hustru frit beholde godset og holde det i god stand, og når de dør, overgår det frit til alteret. I deres levetid skal Jakob Pedersen og hans hustru selv bekoste messerne. Hvis gården i Reerslev bliver indløst, skal pengene gå til alteret, således at dets indehaver kan købe en anden gård.

Sakse Nannesen stadfæster som landsdommer Sjællands landstings dom i sagen mellem Svend Meretesen og st. Clara kloster i Roskilde om ejendomsretten til jorderne i Daastrup, som tilkendes klostret.

Christian l.s rettertingsvidne, at fru Karen Nielsdatter (Bild), enke efter Jes Pedersen (Present) af Vollerup ved sin værge skødede 4 gårde i Rumperup, Bregninge sogn, til dronning Dorothea.

Ærkebisp Jakob Erlandsen af Lund skænker jordejendom i Flakkebjærg herred til St. Clara kloster i Roskilde og indstifter sjælemesse for sig selv og sin slægt.

Kannik Henrik Stangeberg erklærer, at Peder Andersen har skødet en gård til kannik Anders Brok.

Mogens Nielsen af Bringstrup pantsætter 14 ørtug skyldjord i Gammelby til Bent Bosen af Bonderød for 9 mark sølv.

Esbern Vagnsen tillader sin hustru Gro at gaa i kloster og meddeler, at hun indtræder i Roskilde Clare kloster, til hvilket hun giver en række ejendomme.

Mageskifte med kapitlets samtykke mellem kannik Hans Olsen og kantor Odde Hansen af deres gårde, således at kongens kapels præst fremtidig skal have bolig i den gård, som hidtil har tilhørt Karleby (Valby) præbende, mod at indehaveren af dette præbende fremtidig skal have bolig i den gård i St. Bothulfs sogn, som kongen havde købt og givet til sit kapel.

Evert Moltke af Veksø, væbner, erkender ingen ret at have til landsbyen Måløv, og at den blev fravundet hr. Bo Dyre, ridder, hans hustru Kristines fader.

Niels Bosen af Taastrup pantsætter sin brydegaard i Torslundemagle til Roskildekanniken herr Jakob Mortensen for 200 mark penge at betale paa det første Lille herredsting efter 29. september.

Biskop Oluf Mortensen skøder ærkedegn Tetze og hans efterfølgere de jorder vest for ærkedegneboligen, som han havde fået af kongerne Kristoffer og Christian mod pligt til at holde gudstjeneste efter nærmere aftale.

Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, har med samtykke af sin arving (Niels) Bille Esbernsen i Hallelev givet sin hustru Kristine sin gård i Særløse, med de vilkår, at hun indtil sin død skal oppebære gårdens indtægter, og at hun ikke må sælge eller på anden måde skille sig af med gården. Efter hendes død skal gården frit overgå til Henneke Mules arvinger.

Se AM Dipl. Dan. Fasc. LVII, 26a + LVII, 26b