Sakse Nannesen stadfæster som landsdommer Sjællands landstings dom i sagen mellem Svend Meretesen og st. Clara kloster i Roskilde om ejendomsretten til jorderne i Daastrup, som tilkendes klostret.

Esbern Vagnsen tillader sin hustru Gro at gaa i kloster og meddeler, at hun indtræder i Roskilde Clare kloster, til hvilket hun giver en række ejendomme.

Oluf, udvalgt biskop af Roskilde, eftergiver alle dem, der yder bidrag til den nye klosterbygning, som st. Clara kloster i Roskilde agter at opføre, efter at klostret er bleven ødelagt ved ildsvaade, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Biskop Jens af Roskilde giver provst Henrik tilladelse til at oprette et alter foran billedet af Vor Frue i Roskilde domkirke.

Biskop Oluf Mortensen skøder ærkedegn Tetze og hans efterfølgere de jorder vest for ærkedegneboligen, som han havde fået af kongerne Kristoffer og Christian mod pligt til at holde gudstjeneste efter nærmere aftale.

Kannik Henrik Stangeberg erklærer, at Peder Andersen har skødet en gård til kannik Anders Brok.

Mogens Nielsen af Bringstrup pantsætter 14 ørtug skyldjord i Gammelby til Bent Bosen af Bonderød for 9 mark sølv.

Roskilde bytingsvidne, at borgmester Bo Jensen med fuldmagt fra søster Kirstine Olufsdatter i St. Clara kloster skødede den gård syd ved Torvegaden i St. Bodulfs sogn, som hendes broder, afdøde evig vikar hr. Anders Olufsen havde købt af borger Anders Skytte, til klosterjomfruerne mod, at hun selv skal have indtægten, sålænge hun lever.

Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, har med samtykke af sin arving (Niels) Bille Esbernsen i Hallelev givet sin hustru Kristine sin gård i Særløse, med de vilkår, at hun indtil sin død skal oppebære gårdens indtægter, og at hun ikke må sælge eller på anden måde skille sig af med gården. Efter hendes død skal gården frit overgå til Henneke Mules arvinger.

Niels Bosen af Taastrup pantsætter sin brydegaard i Torslundemagle til Roskildekanniken herr Jakob Mortensen for 200 mark penge at betale paa det første Lille herredsting efter 29. september.

Ærkebisp Jakob Erlandsen af Lund skænker jordejendom i Flakkebjærg herred til St. Clara kloster i Roskilde og indstifter sjælemesse for sig selv og sin slægt.

Kong Erik 6. Menved tildømmer Roskilde Clara kloster et fiskevand, kaldet Birkedam, som herr Ove Saksesen paa kongens retterting har overdraget klostret.

Guardianen for Roskilde Clare kloster Ønder Fadersen opsætter sit testamente.

Kong Erik 7. af Pommern afgør på det kongelige retterting en strid mellem Maribo kloster og Jens Henriksen (Prip) angående nogle penge i forbindelse med Kyse og Kyse fang, som kongen har skænket til klostret.

Inger Billesdatter, enke efter Knud Nielsen (Dyre) af Fuglebjerg, skænker sin gård i Øllerup, (Ø.) Flakkebjerg herred, til St. Clara kloster på betingelse af, at indtægten tilfalder jomfruerne og ikke forstanderen, til sjælefrelse for sig og sin slægt.

Jakob Pedersen, borgmester i Roskilde, skøder med sin hustrus samtykke til Maria Magdalenes alter i Roskilde domkirke en gård i Roskilde med et stenhus og en bod mod torvet, et bryggers med udstyr, tre bryggerfade, samt en brydegård i Reerslev, som han fik i pant af afdøde hr. Evert (Evertsen) Moltke. Alterets indehaver skal for al fremtid lade holde seks ugentlige sjælemesser for Jakob Pedersen, hans hustru Lucie, deres afdøde søn Klement og deres forfædre. Så længe de lever, skal Jakob Pedersen og hans hustru frit beholde godset og holde det i god stand, og når de dør, overgår det frit til alteret. I deres levetid skal Jakob Pedersen og hans hustru selv bekoste messerne. Hvis gården i Reerslev bliver indløst, skal pengene gå til alteret, således at dets indehaver kan købe en anden gård.

Kong Erik 5. Glipping tilstaar Trued Romeldsen og Tue Arnfastsen et møllested udenfor Roskilde, der er overdraget dem af borgerne i Roskilde.