Kirsten Pedersdatter, enke efter Ove Steeg, og hendes søn Peder (Ovesen) Steeg, kannik i Roskilde, indstifter til deres egne, deres forfædre og deres slægtninges sjæles frelse et evigt vikariat til ære for treenigheden, jomfru Maria og apostlen Bartholomæus ved et allerede opført alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke og skænker gods hertil i Volborg og Faxe herreder; det sker med Kirstens datter Mettes, dennes mand Konrad Massows og hendes anden datter Helenes samtykke, og disse gøres delagtige i de gudstjenester, der skal afholdes ved alteret. De bestemmer desuden, at vikaren skal afholde tre ugentlige messer ved altret, og at kannikkerne efter deres død skal holde årtid i koret for to skilling grot både for Kirsten og Peder, hver på deres respektive dødsdag. Desuden indstiller de præsten Jakob Hemmingsen til det evige vikariat og bestemmer, at kollationsretten fremover tilhører domkapitlet, patronatsretten dem selv og deres arvinger.

Peder Nielsen, kannik i Roskilde, skøder med sin søster Agnetes samtykke de evige vikarer i Roskilde domkirke to boder vest for deres gård Strandgård i København. Boderne giver årligt syv skilling grot i leje, hvoraf de evige vikarer hvert år skal give to skilling grot til sjælealteret i domkirken. For de øvrige lejeindtægter skal de hvert år holde to sjælemesser for Peders og Agnetes forfædre: én til sankt Valentins dag (14. februar) med vigilier og syv messer - en sunget og seks læst - og én til sankt Hans på samme måde. Den, der celebrerer messen, skal have en skilling lybsk, dvs. fire sterlinger, for sit arbejde; resten skal fordeles blandt de vikarer, der uden pause overværer sjælemesserne.

Biskop Peder af Roskilde skænker kannikerne ved de seks præbender i Roskilde domkirke et møllested mellem Bråby og Hesede.

Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.

Grev Johann 3. af Holsten, Sjællands høvedsmand, tildømmer for tredje gang kanniken Jakob Mortensen i Roskilde et bol i Gundsølille.

Margrete Pedersdatter, enke efter ridderen hr. Konrad Milow, pantsætter sin ret i to gårde i Uglestrup til sin frænde Ove Steg for tre mark sølv.

Biskop Jakob af Roskilde stadfæster den af forgængeren biskop Oluf foretagne henlæggelse af Snesere kirke til domprovstiet i Roskilde.

Dekan Jakob Olufsen i Roskilde kvitterer søster Margrete Jensdatter i St. Clara kloster for opbevaring af nogle klenodier.

Lucie, enke efter Iuris Stigsen, overdrager en gård i Sæby, Volborg herred, til kirken sammesteds.

Oluf Lunge erkender, at han skylder st. Clara kloster i Roskilde, i hvilket hans to søstre er indtraadt som nonner, 400 mark penge, for hvilke han pantsætter klostret 3 gaarde og en mølle.

Bisperne Kristian af Ribe, Jens af Aarhus og Peder af Viborg eftergiver alle dem, der yder bidrag til den nye klosterbygning, som st. Clara kloster i Roskilde agter at opføre, efter at klostret er bleven ødelagt ved ildsvaade, 120 dage af den dem paalagte kirkebod.

Anders Pedersen af Svanholm erkender, at Ove Steeg, væbner, af Ølsemagle har fravundet ham to brydegårde i Uglestrup på lovlig vis og overlader ham godset.

Christian l.s rettertingsvidne i ridder Axel Brahes stue i Søsum, at forstander Jep Jensen i Roskilde St. Clara kloster Iod læse et tingsvidne på papir af Voldborg herredsting om St. Clara klosters gods i Biltris.

Sjællands landsting vidimerer Peder Nielsen af Bjørnstrups åbne brev af 1334. 4. november om pantsættelse af et halvt bol i Torslundemagle til Gyncike Klausen.