Jens og Knud Jensen pantsætter alt deres gods i Kyringe til Peder Nielsen fra Døjringe for 200 mark sjællandsk.

Oluf, kaldet Flemming, giver Roskilde Clara kloster sin gaard i Tvindelstrup i pant for sin datter Cecilies optagelse i klostret.

Sofie, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, og hele konventet sammesteds, erklærer at have oppebåret 200 mark lybsk af Sakse Odgersen og hans hustru Elisabeth Ivansdatter på den betingelse, at disse får rådighed over klostrets gods i Gershøj på livstid og efter deres død bliver begravet i klostrets kirke.

Biskop Jens af Roskilde henlægger kirken i Strø til Mikkel Jensens præbende i Roskilde domkirke.

Jakob Olufsen, ridder, erklærer, at alt det gods, som Roskilde sankt Clara kloster har pantsat til ham, er indløst med undtagelse af det gods, han har lejet.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, tilstår med kapitlets samtykke efter ansøgning af Lars Nielsen, kannik sammesteds og besidder af præbendet Rota, at denne såvel som hans efterfølgere må oppebære bispetienderne af Vor Frue og Sankt Katharinas kapel i det nordlige tårn i domkirken, som var grundlagt af hr. Jens Andersen (Brok), ridder, og siden forenet med præbendet Rota. Dog undtages den del af bispetienden, som er lagt til helligåndshuset i Roskilde, indtil biskoppen har givet dette en passende erstatning herfor. Desuden fritages alterets gods for al tynge i forbindelse med den biskoppelige jurisdiktion.

Elne Andersdatter, enke efter Mogens Jepsen (Ravensberg) indgiver sig i St. Clara kloster, i hvilken anledning hun skænker og skøder sin gård i Herlufmagle, Tybjerg herred, til klostret.

Jens Bæger, ridder, oplader gården Jonstrup, som hans fader havde fået i pant, til Jakob Nielsen Halvegge.

Anders Skænk lover ærkebiskop Jakob Erlandsen at skøde sit gods i Aversi til st. Clare kloster i Roskilde, hvis ærkebispen vil løse ham af kirkens ban.

Jakob Olufsen, ridder, ugyldiggør alle breve fra Roskilde sankt Clara kloster til ham om pantsættelser og lejemål.

Peder Mortensen af Skippinge skænker sin svend Niels Pedersen et halvt bol jord i Flædinge.

Morten Truelsen af Viby og hans søn Peder afstaar nogle skovparter, som de uretmæssigt har taget i besiddelse, til Roskilde Clara kloster.

Skipper Peder, rådmand i Slagelse, skænker med sin hustru Kirstines samtykke sin jord i Kundby, Tuse herred, til Roskilde St. Clara kloster mod, at hans datter, søster Kirstine, i klostret skal have landgildeindtægten, så længe hun lever.

Hertuginde Elisabeth erklærer, at dronning Margrete på hendes råd har købt Grödersby og Pagerö af Pogwischerne og Sehestederne og skænket til domkirken i Slesvig.

Niels Kiste overdrager en gård i Østrup i Ars herred til St. Clara kloster i Roskilde.

Kong Christian 1.s værnebrev for Roskilde St. Clara kloster.

Abbed Peder af Ringsted overdrager Roskilde Clara kloster det gods, hans kloster har købt paa Møn af Anders Davidsen.

Folmer Jakobsen, ridder, pantsætter sit gods i Volborg herred, der er pantsat til ham af Klement Hage, til Roskilde Skt. Clare kloster for 100 mark lybsk.

Biskop Oluf af Roskilde eftergiver alle dem, der paa fredage, lørdage og kirkens hovedfestdage holder andagt i det af ham stiftede kapel i Roskilde domkirke 40 dage, og dem, der holder andagt sammesteds paa alle andre dage, 20 dage, og alle præster, der holder messe sammesteds, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Niels Pedersen af Slangerup sælger sit gods i Store-Lyngby til Jens Hennekesen.

Biskop Oluf Mortensen stadfæster den gave, som afdøde biskop Oluf Daa skænkede til afsyngelse af højmessen for højaltret, nemlig 2 gårde i Torkilstrup i Volborg herred og 2 gårde i Dråby i Horns herred. Da indtægten deraf ikke er tilstrækkelig til højmessens afholdelse skænker biskop Oluf Mortensen yderligere dertil bispetienden af Årby sogn i Ars herred, indtægten af en gård i Højby ved Roskilde og halv stenhusgård ved Snæversti i Roskilde.

Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for nonnerne i Roskilde sankt Clara kloster.

Arine Olufsdatter, enke efter hr. Peder Grubbe, pantsætter sit gods i Sibberup, Merløse herred, til Clara kloster i Roskilde for 20 mark sølv.

Hr. Anders Jakobsen Lunge mageskifter to agre, der tidligere har ligget til en gård i Gunderslevlille, til Åstrad Svendsen i Reinstrup for denne jord ved Bavelse sø.

Biskop Oluf af Roskilde vidimerer kong Erik 6. Menveds brev af 1317 10. september.

De spedalskes hospital i Roskilde bemyndiger sin prokurator Jens Svendsen til at skøde Roskilde Clara kloster et møllested med tilliggende.

Niels Manderup erklærer ikke at have nogen ret til Roskilde Clara klosters gods i Volborg og Horns herred, og at han bør give det tilbage til klosteret, når det forlanges.

Strange Jensen, forhenværende møntmester i Lund, hans hustru Merete og hendes sønner Niels og Trued skøder, idet de stadfæster deres slægtnings, kanniken Jens Ulstrups testamente, en gaard i Svogerslev til st. Clara kloster i Roskilde. OBS! Der er beskrevet en ejer af segl for meget, end der er seglsnit. Har brødrene mon fælles segl?

Biskop Oluf af Roskilde henlægger Vor frue kapel i Roskilde kirke til en præbende ved samme kirke.

Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at Jens Kappelgård, provst i Roskilde og kongens klerk, har fået vidimeret kong Erik 6. Menveds brev af 1303 16. maj om Snesere sø på rettertinget.

Oluf, kaldet Flemming, giver sin befuldmægtigede Thordun myndighed til at tilskøde Roskilde Clara kloster sit gods i Tvindelstrup.

Jens Sommersen, kannik i Roskilde, skænker Roskilde Clara kloster en gaard t Roskilde Dionysius' sogn.

Abbed Peder og konventet i Ringsted mageskifter jordegods paa Møn med Roskilde Clara kloster.

Biskop Jens af Roskilde henlægger kirken i Værløse til Roskildekanniken Jens Nielsens præbende.

Ærkebiskop Jakob af Lund eftergiver alle, der besøger Rokilde sankt Clara klosters kirke eller rækker en hjælpende hånd til klosterets bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

Biskop Peder af Roskilde erklærer at have oppebåret 3000 engelske guldnobler af kapitlet sammesteds og overgiver til gengæld dette manddrabsboden og 50 mark sølv af cathedraticum.

Kong Valdemar 4. Atterdag tager Clara kloster i Roskilde i sit værn og fritager dets gods for ledingsbyrde, fogedkrav, inne, stud og andre ydelser til kongen samt overlader klostret alle bøder af dets undergivne.

Laasebrev, hvorved kong Erik 6. Menved tilkender Jens, søn af Sommer, fhv. møntmester i Roskilde, hans faders gods i Roskilde, der allerede er tildømt ham ved fire kongebreve og senere paa det kongelige retterting, men som Roskildeborgeren Gunzelin uretmæssigt har taget i besiddelse.

Kong Kristoffer 2. stadfæster Roskilde Clara klosters privilegier.

Jens Hviding erkender at skylde st. Clara kloster i Roskilde 35 mark sølv og pantsætter herfor sit gods i Lindholm i Volborg herred.

Bo Olufsen Skomager, bymand i Køge, sælger sin gård ved sankt Nikolaj kirke sammesteds til Peder Jensen.

Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, bevidner, at Mogens og hans hustru Gunner har ladet sig optage i Roskilde Clara klosters samfund.

Kannik Morten Jensen i Roskilde tildeler med myndighed fra Baseler konciliet abbedisse Cecilie Bosdatter og 39 navngivne nonner i Roskilde St. Clara kloster aflad.

Kong Valdemar 3. tager Roskilde Clara kloster under sit værn, fritager det for leding, sagefald, inne, stud og alle andre ydelser til kongen og giver det jurisdiktion over dets husstande.

Biskop Jens af Roskilde eftergiver alle, der yder Roskilde Clara kloster hjælp, 40 dages kirkebod.

Kong Erik 6. Menved overdrager patronatsretten over Snesere kirke til Roskildekirkens provsti.

Ærkebiskop Vinald af Nidaros og biskop Øystein af Oslo eftergiver alle, der besøger sankt Clara kirke og kloster i Roskilde i from hensigt eller rækker en hjælpende hånd til dens bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.