Jakob Havre skænker jordejendom i Merløse og Bjæverskov herreder til Roskilde Clara kloster.

Niels Jensen af Kværkeby pantsætter sit gods i Avnstrup til Jakob Halvegge for 3½ mark sølv.

Niels Kiste skøder alt sit gods i Gershøj og Vester-Såby til Roskilde Clara kloster.

Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, bevidner, at Mogens og hans hustru Gunner har ladet sig optage i Roskilde Clara klosters samfund.

Kannik Henrik Stangeberg erklærer, at Peder Andersen har skødet en gård til kannik Anders Brok.

Kong Valdemar 3. tager Roskilde Clara kloster under sit værn, fritager det for leding, sagefald, inne, stud og alle andre ydelser til kongen og giver det jurisdiktion over dets husstande.

Tingsvidne af Malmø byting om, at Lars Bjørnsen har solgt et grundstykke i den vestlige del af Malmø til Bent Unge.

Tingsvidne af Skanør byting om, at Kønike Wegel har solgt sin bod med tilliggender i Travenstrate til Konrad Pløne, som videresælger den til Jens Hardensted, også kaldet Skriver, borgmester i Skanør.

Abbedissen Hildeborg og konventet i Roskilde Clara kloster bortforpagter en af klostrets gaarde i Allerslev til Torkil Amundsen.

Oluf Bjørnsen, dekan, og Bent, foged i Roskilde, erklærer kontrakten af 1302 6. maj mellem Claus teglbrænder og st. Clara kloster i Roskilde for gyldig.

Niels Pedersen af Slangerup sælger sit gods i Store-Lyngby til Jens Hennekesen.

Niels Esbernsen Bille i Hallelev, væbner, opretter og doterer et alter for sankt Katarina i Roskilde domkirke og fastsætter, at der skal afholdes fire ugentlige messer ved alteret samt hans årtid i kirkens kor; desuden forbeholder han sig og sine arvinger præsentationsretten; ved hans arvingers bortfald tilfalder kollationsretten kapitlet uden præsentation.

Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.

Rettertingets 4. dombrev for hr. Christian, forstander i Duebrødre kloster, på gods i Ølby m.v.

Notarialinstrument udstedt af Jens Bertelsen, klerk af Roskilde stift, på dekanen Johan Jensens anmodning om Roskilde kapitels beslutning af 14. juni 1484, at arvingerne efter stiftets præster skal nyde nådsens år.

Biskop Oluf af Roskilde eftergiver alle dem, der i st. Clara klosterkirke beder for de afdøde troendes sjæle eller yder hjælp til kirkens bygningsfond, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Hertuginde Elisabeth erklærer, at dronning Margrete på hendes råd har købt Grödersby og Pagerö af Pogwischerne og Sehestederne og skænket til domkirken i Slesvig.

Jexlev: Afladsbrev udstedt af 3 kardinaler til dem, som på bestemte festdage besøger St. Clara klosterkirke i Roskilde eller skænker gaver til nonnernes underhold. Rep.: Kardinaler giver Aflad til dem, som paa bestemte Dage besøger Clare Klosters Kirke i Roskilde og giver Gaver til den og til Nonnernes Underhold.

Hr. Anders Jakobsen Lunge mageskifter to agre, der tidligere har ligget til en gård i Gunderslevlille, til Åstrad Svendsen i Reinstrup for denne jord ved Bavelse sø.

Peder Mortensen af Skippinge skænker sin svend Niels Pedersen et halvt bol jord i Flædinge.

Mogens Madsen i Køge sælger sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø.

Sofie, frue til Langeland, giver afkald paa de rettigheder, som hun maatte have til Clara klosters gods i Bukkerup.

Biskop Peder af Viborg, biskop Niels af Børglum, biskop Peder af Odense og biskop Jens af Ribe erklærer, at kong Erik 6. Menved i deres nærværelse har skødet jordegods til biskop Oluf af Roskilde.

Jens Brynikesen, kantor i Roskilde, pantsætter en brydegård i Hvedstrup og en gård i Vor Frue sogn i Roskilde til kapitlet i Roskilde for 60 mark lybsk.

Paulus Chappe, generalprokurator for kongen af Cypern, udsteder indulgensbrev til fordel for abbedisse Margrete Rudsdatter og søstrene i Roskilde St. Clara kloster til gengæld for modtagen hjælp til krigen mod tyrkerne.

Tord Knudsen, ærkedegn i Roskilde, skænker jordejendom i flere landsbyer til Roskildekirkens bygningsfond.

Niels Kiste overdrager en gård i Østrup i Ars herred til St. Clara kloster i Roskilde.

Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at Jens Kappelgård, provst i Roskilde og kongens klerk, har fået vidimeret kong Erik 6. Menveds brev af 1303 16. maj om Snesere sø på rettertinget.

Kong Christian 1.s værnebrev for Roskilde St. Clara kloster.

Trued Bjørnsen giver Clara kloster i Roskilde fuldmagt til at indløse den gård i Svogerslev, som hans moder Margrete Bjørns havde pantsat til kanniken Wille i København.

Jens Sommersen, kannik i Roskilde, skænker Roskilde Clara kloster en gaard t Roskilde Dionysius' sogn.

Sjællands landsting vidimerer Peder Nielsen af Bjørnstrups åbne brev af 1334. 4. november om pantsættelse af et halvt bol i Torslundemagle til Gyncike Klausen.

Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, pantsætter (Niels) Esbernsen Bille i Hallelev halvdelen af sin gård i Trelleborg i Skåne for 16 lødige mark. Indtil pantet bliver indfriet, skal (Niels) Esbernsen Bille årligt oppebære alle gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol. Det år gården indløses, skal indtægten følge hovedstolen.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Aksel Pedersen [Thott] bad om indførsel i tre gårde i Stevns herred.

Gynceke Klausen, borger i Roskilde, forpligter sig overfor Jakob Gudmundsen til at overholde det skifte, som er gjort mellem dem og deres moder.

Biskop Jens af Roskilde henlægger kirken i Værløse til Roskildekanniken Jens Nielsens præbende.

Ærkebiskop Jakob af Lund eftergiver alle, der besøger Rokilde sankt Clara klosters kirke eller rækker en hjælpende hånd til klosterets bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

Bent Esbernsen, forhenværende foged i Roskilde, bevidner, at han personlig har deltaget i forligsforhandlinger mellem Klaus Teglbrænder og Roskilde Clara klosters svende.

Jakob Pedersen, borgmester i Roskilde, skøder med sin hustrus samtykke til Maria Magdalenes alter i Roskilde domkirke en gård i Roskilde med et stenhus og en bod mod torvet, et bryggers med udstyr, tre bryggerfade, samt en brydegård i Reerslev, som han fik i pant af afdøde hr. Evert (Evertsen) Moltke. Alterets indehaver skal for al fremtid lade holde seks ugentlige sjælemesser for Jakob Pedersen, hans hustru Lucie, deres afdøde søn Klement og deres forfædre. Så længe de lever, skal Jakob Pedersen og hans hustru frit beholde godset og holde det i god stand, og når de dør, overgår det frit til alteret. I deres levetid skal Jakob Pedersen og hans hustru selv bekoste messerne. Hvis gården i Reerslev bliver indløst, skal pengene gå til alteret, således at dets indehaver kan købe en anden gård.

Biskop Oluf af Roskilde henlægger Vor frue kapel i Roskilde kirke til en præbende ved samme kirke.

Abbed Peder af Ringsted overdrager Roskilde Clara kloster det gods, hans kloster har købt paa Møn af Anders Davidsen.

Peder Nielsen, kannik i Roskilde, skøder med sin søster Agnetes samtykke de evige vikarer i Roskilde domkirke to boder vest for deres gård Strandgård i København. Boderne giver årligt syv skilling grot i leje, hvoraf de evige vikarer hvert år skal give to skilling grot til sjælealteret i domkirken. For de øvrige lejeindtægter skal de hvert år holde to sjælemesser for Peders og Agnetes forfædre: én til sankt Valentins dag (14. februar) med vigilier og syv messer - en sunget og seks læst - og én til sankt Hans på samme måde. Den, der celebrerer messen, skal have en skilling lybsk, dvs. fire sterlinger, for sit arbejde; resten skal fordeles blandt de vikarer, der uden pause overværer sjælemesserne.

Kong Kristoffer 2. stadfæster Roskilde Clara klosters privilegier.

Elne Andersdatter, enke efter Mogens Jepsen (Ravensberg) indgiver sig i St. Clara kloster, i hvilken anledning hun skænker og skøder sin gård i Herlufmagle, Tybjerg herred, til klostret.

Biskop Oluf af Roskilde bekræfter, at Sasser, forstander for de spedalskes hospital ved st. Clemens kirke i Roskilde, med samtykke af hospitalets værge, dekanen Oluf Bjørnsen, har solgt og tilskødet Clara kloster i Roskilde et møllested med vandløb, først i bispens nærværelse og dernæst paa Roskilde ting.