Den Arnamagnæanske Samling
Nasjonalarkivet
Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum
Þjóðskjalasafn Íslands
Den Arnamagnæanske Samling, København: 2501 documents
(187 documents in progress, 926 done, 1167 left)
Ærkebisp Jakob Erlandsen vidimerer kong Kristoffer 1.s brev af 1257 8. juli (nr. 226).
(Jexlev, nr. 25: "Ærkebiskop Jakob Erlandsen vidimerer grevinde Ingerds ovenfor nævnte skifte af 8. juli 1257 (Rep. 261)."
Esbern Vagnsens enke Gros testamente (1. affattelse).
Inger Billesdatter, enke efter Knud Nielsen (Dyre) af Fuglebjerg, skænker sin gård i Øllerup, (Ø.) Flakkebjerg herred, til St. Clara kloster på betingelse af, at indtægten tilfalder jomfruerne og ikke forstanderen, til sjælefrelse for sig og sin slægt.
Ridder Jep Jensen (Sparre) i Sandby oplader en gård i Herslev, Løve herred, til fru Anne Albertsdatter, enke efter Erik Jensen (Løvenbalk) af Avnsbjerg, da hun har indløst den for 16 lødige mark.
Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, pantsætter (Niels) Esbernsen Bille i Hallelev halvdelen af sin gård i Trelleborg i Skåne for 16 lødige mark. Indtil pantet bliver indfriet, skal (Niels) Esbernsen Bille årligt oppebære alle gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol. Det år gården indløses, skal indtægten følge hovedstolen.
Henrik Jensen, kannik i Roskilde, skøder en gård i Kirke Værløse til sankt Magnus' alter i Roskilde domkirke mod afholdelse af en ugentlig messe for hans og hans forældres sjæle.
Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, har med samtykke af sin arving (Niels) Bille Esbernsen i Hallelev givet sin hustru Kristine sin gård i Særløse, med de vilkår, at hun indtil sin død skal oppebære gårdens indtægter, og at hun ikke må sælge eller på anden måde skille sig af med gården. Efter hendes død skal gården frit overgå til Henneke Mules arvinger.
Roskilde bytingsvidne, at borgmester Bo Jensen med fuldmagt fra søster Kirstine Olufsdatter i St. Clara kloster skødede den gård syd ved Torvegaden i St. Bodulfs sogn, som hendes broder, afdøde evig vikar hr. Anders Olufsen havde købt af borger Anders Skytte, til klosterjomfruerne mod, at hun selv skal have indtægten, sålænge hun lever.
Biskop Oluf Mortensen skøder ærkedegn Tetze og hans efterfølgere de jorder vest for ærkedegneboligen, som han havde fået af kongerne Kristoffer og Christian mod pligt til at holde gudstjeneste efter nærmere aftale.
Kong Erik 7. af Pommern afgør på det kongelige retterting en strid mellem Maribo kloster og Jens Henriksen (Prip) angående nogle penge i forbindelse med Kyse og Kyse fang, som kongen har skænket til klostret.
Biskop Jens af Roskilde giver provst Henrik tilladelse til at oprette et alter foran billedet af Vor Frue i Roskilde domkirke.
Kannik Henrik Stangeberg erklærer, at Peder Andersen har skødet en gård til kannik Anders Brok.
Anders Olufsen af Toksværd og Jens Olufsen, brødre, overdrager al deres ret til en halv mark skyldjord i Uglestrup til Ove Steg.
Esbern Vagnsen tillader sin hustru Gro at gaa i kloster og meddeler, at hun indtræder i Roskilde Clare kloster, til hvilket hun giver en række ejendomme.
Legaten kardinal Guido paalægger dominikanerne i Danmark at overholde det interdikt, han har lyst over Danmark.
Kong Oluf tildømmer Ove Steg af Bøgede 16 ørtug skyldjord i Uglestrup, som denne i en strid med Anders Pedersen af Svanholm hævdede at have krav på som arving efter ridderen Niels Knudsen.
Kong Erik 6. Menved tildømmer Roskilde Clara kloster et fiskevand, kaldet Birkedam, som herr Ove Saksesen paa kongens retterting har overdraget klostret.
Fragment af gavebrev til Maribo kloster.
Biskop Oluf af Roskilde giver forskelligt jordegods til underhold for fattige peblinge og træffer i denne forbindelse en række dispositioner vedrørende bispebordets og sit eget gods.
Fru Karen Nielsdatters skøde på ovennævnte gårde.
Page 22 of 51