Bjørn Pedersen erklærer, at han har solgt og skødet sit fædrenegods i Taagerup, Merløse herred (nu Løve herred), til st. Clara kloster i Roskilde.

Biskop Oluf Mortensen stadfæster den gave, som afdøde biskop Oluf Daa skænkede til afsyngelse af højmessen for højaltret, nemlig 2 gårde i Torkilstrup i Volborg herred og 2 gårde i Dråby i Horns herred. Da indtægten deraf ikke er tilstrækkelig til højmessens afholdelse skænker biskop Oluf Mortensen yderligere dertil bispetienden af Årby sogn i Ars herred, indtægten af en gård i Højby ved Roskilde og halv stenhusgård ved Snæversti i Roskilde.

Povl (Pedersen) Laxmand, væbner, skøder Peder (Jensen) Oxe, væbner, to gårde i Lille Valby i Skt. Mikkels landsogn i Slagelse herred, og erkender at have oppebåret fuld værdi derfor. De to gårde var tilfaldet ham som arv efter hans morfar Gotskalk (Hemmingsen) Degn (Mule af Falkendal).

Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.

Biskop Jens af Roskilde henlægger kirken i Strø til Mikkel Jensens præbende i Roskilde domkirke.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, Kristian (Hemmingsen), provst sammesteds, og kapitlet sammesteds annekterer Bethlehems kapel, som er grundlagt af dronning Margrete i domkirkens sydlige tårn, til Sankt Jakobs præbende sammesteds, som Niels Bosen, kannik i Roskilde, for tiden er indehaver af, fordi dette præbende er meget fattigt. Præbendets indehaver skal have pligt til at residere ved domkirken, og kapitlet bevarer retten til at overdrage præbendet til hvem som helst, det finder egnet; alle bestemmelser, som er udtrykt i kapellets fundats, skal også fremover overholdes.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, tilstår med kapitlets samtykke efter ansøgning af Lars Nielsen, kannik sammesteds og besidder af præbendet Rota, at denne såvel som hans efterfølgere må oppebære bispetienderne af Vor Frue og Sankt Katharinas kapel i det nordlige tårn i domkirken, som var grundlagt af hr. Jens Andersen (Brok), ridder, og siden forenet med præbendet Rota. Dog undtages den del af bispetienden, som er lagt til helligåndshuset i Roskilde, indtil biskoppen har givet dette en passende erstatning herfor. Desuden fritages alterets gods for al tynge i forbindelse med den biskoppelige jurisdiktion.

Oluf Mogensen erkender at have forpagtet gods i Sønderstrup og Bukkerup for livstid af Arine, abbedisse, og af det menige konvent i Roskilde St. Klara kloster.

Jakob Pedersen Spink, forstander for Roskilde St. Clara kloster, frafalder alle fremtidige krav mod klostret.

Biskop Oluf af Roskilde udsteder en fundats for det af ham stiftede Vor Frue kapel ved Roskilde domkirke.

Grev Johann 3. af Holsten, Sjællands høvedsmand, tildømmer for tredje gang kanniken Jakob Mortensen i Roskilde et bol i Gundsølille.

Notarialinstrument udstedt af Jens Bertelsen, klerk af Roskilde stift, på dekanen Johan Jensens anmodning om Roskilde kapitels beslutning af 14. juni 1484, at arvingerne efter stiftets præster skal nyde nådsens år.

Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, har med samtykke af sin arving (Niels) Bille Esbernsen i Hallelev givet sin hustru Kristine sin gård i Særløse, med de vilkår, at hun indtil sin død skal oppebære gårdens indtægter, og at hun ikke må sælge eller på anden måde skille sig af med gården. Efter hendes død skal gården frit overgå til Henneke Mules arvinger.

Tingsvidne af Skanør byting om, at Lydeke Wittow skøder en bod i Skanør til Tideke Myntebeke.

Peder Jensen Preen, væbner, skænker Roskilde sankt Clara kloster en gård i Sandby.

Rettertingets 4. dombrev for hr. Christian, forstander i Duebrødre kloster, på gods i Ølby m.v.

Biskop Jens af Roskilde transsumerer ærkebiskop Peder af Lunds brev af 1337 6. juli.

Mads Havmester, som på en rejse ud af riget imod kongens forbud var blevet pågrebet på søen af Peder Oxes svende og derfor måtte betale bøder til Peder Oxe, forpligter sig til ikke at gøre krav gældende mod Peder Oxe eller nogen anden, der var med ved pågribelsen, og til ikke at fejde med dem.

Jakob Pedersen, borgmester i Roskilde, skøder med sin hustrus samtykke til Maria Magdalenes alter i Roskilde domkirke en gård i Roskilde med et stenhus og en bod mod torvet, et bryggers med udstyr, tre bryggerfade, samt en brydegård i Reerslev, som han fik i pant af afdøde hr. Evert (Evertsen) Moltke. Alterets indehaver skal for al fremtid lade holde seks ugentlige sjælemesser for Jakob Pedersen, hans hustru Lucie, deres afdøde søn Klement og deres forfædre. Så længe de lever, skal Jakob Pedersen og hans hustru frit beholde godset og holde det i god stand, og når de dør, overgår det frit til alteret. I deres levetid skal Jakob Pedersen og hans hustru selv bekoste messerne. Hvis gården i Reerslev bliver indløst, skal pengene gå til alteret, således at dets indehaver kan købe en anden gård.

Peder Nielsen af Vollerup, væbner, kvitterer Sofie Klausdatter, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, og søstrene sammesteds for ethvert krav fra den tid, da han var forstander.

Biskop Oluf af Roskilde eftergiver alle dem, der i st. Clara klosterkirke beder for de afdøde troendes sjæle eller yder hjælp til kirkens bygningsfond, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for nonnerne i Roskilde sankt Clara kloster.

Arine Olufsdatter, enke efter hr. Peder Grubbe, pantsætter sit gods i Sibberup, Merløse herred, og i Skippinge, Skippinge herred, til Roskilde Clara kloster for 20 mark sølv.

Rådmand Peder Sveye skøder en bod på Dragør til St. Clara kloster.

Arine Olufsdatter, enke efter hr. Peder Grubbe, pantsætter sit gods i Sibberup, Merløse herred, til Clara kloster i Roskilde for 20 mark sølv.

Bodulv Josefsen, kaldet Skytte, erklærer, at hans svend og frænde Jens Hennekesen har aflagt fuldstændigt regnskab for bestyrelsen af hans gods og kvitterer ham derfor.

Peder Mortensen af Skippinge skænker sin svend Niels Pedersen et halvt bol jord i Flædinge.

Hr. Anders Jakobsen Lunge mageskifter to agre, der tidligere har ligget til en gård i Gunderslevlille, til Åstrad Svendsen i Reinstrup for denne jord ved Bavelse sø.

Biskop Oluf af Roskilde vidimerer kong Erik 6. Menveds brev af 1317 10. september.

Sofie, frue til Langeland, giver afkald paa de rettigheder, som hun maatte have til Clara klosters gods i Bukkerup.

Dronning Margrete erklærer, at Elene Nielsdatter, enke efter hr. Bent Byg, ridder, før sin indtræden i Roskilde sankt Clara kloster har skødet og pantsat sit gods i Strøby, Bavelse, Stigsnæs, Hyllinge, Regerup og Herlufmagle til klostret.

De spedalskes hospital i Roskilde bemyndiger sin prokurator Jens Svendsen til at skøde Roskilde Clara kloster et møllested med tilliggende.

Oluf Bjørnsen, dekan, og Bent, foged i Roskilde, erklærer kontrakten af 1302 6. maj mellem Claus teglbrænder og st. Clara kloster i Roskilde for gyldig.

Biskop Oluf af Roskilde henlægger Vor frue kapel i Roskilde kirke til en præbende ved samme kirke.

Hertuginde Elisabeth erklærer, at dronning Margrete på hendes råd har købt Grödersby og Pagerö af Pogwischerne og Sehestederne og skænket til domkirken i Slesvig.

Strange Jensen, forhenværende møntmester i Lund, hans hustru Merete og hendes sønner Niels og Trued skøder, idet de stadfæster deres slægtnings, kanniken Jens Ulstrups testamente, en gaard i Svogerslev til st. Clara kloster i Roskilde. OBS! Der er beskrevet en ejer af segl for meget, end der er seglsnit. Har brødrene mon fælles segl?

Tingsvidne af Malmø byting, at Mogens Madsen, bymand i Køge, har solgt sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø

Niels Kiste overdrager en gård i Østrup i Ars herred til St. Clara kloster i Roskilde.

Biskop Peder af Roskilde eftergiver alle, der besøger Roskilde sankt Clara klosterkirke i from hensigt eller rækker en hjælpende hånd til dens bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

Tord Knudsen, ærkedegn i Roskilde, skænker jordejendom i flere landsbyer til Roskildekirkens bygningsfond.

Abbed Peder og konventet i Ringsted mageskifter jordegods paa Møn med Roskilde Clara kloster.

Kong Christian 1.s værnebrev for Roskilde St. Clara kloster.

Jexlev: Afladsbrev udstedt af 3 kardinaler til dem, som på bestemte festdage besøger St. Clara klosterkirke i Roskilde eller skænker gaver til nonnernes underhold. Rep.: Kardinaler giver Aflad til dem, som paa bestemte Dage besøger Clare Klosters Kirke i Roskilde og giver Gaver til den og til Nonnernes Underhold.

Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, pantsætter (Niels) Esbernsen Bille i Hallelev halvdelen af sin gård i Trelleborg i Skåne for 16 lødige mark. Indtil pantet bliver indfriet, skal (Niels) Esbernsen Bille årligt oppebære alle gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol. Det år gården indløses, skal indtægten følge hovedstolen.

Broder Aastred, provincialminister for franciskanerordenen i Dacia, godkender, at Roskilde Clara kloster har mageskiftet sin mølle ved Rødeport med to møller tilhørende Vor Frue kirke i Roskilde.

Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, erklærer, at fru Margrete Bjørns, datter af Niels Hermansen, på sit sygeleje har erkendt at skylde Clara kloster i Roskilde 8 mark sølv.

Niels Esbernsen Bille i Hallelev, væbner, opretter og doterer et alter for sankt Katarina i Roskilde domkirke og fastsætter, at der skal afholdes fire ugentlige messer ved alteret samt hans årtid i kirkens kor; desuden forbeholder han sig og sine arvinger præsentationsretten; ved hans arvingers bortfald tilfalder kollationsretten kapitlet uden præsentation.

Ulf Godov pantsætter gods i Ladegård i Lollands Nørre herred til Anders Nielsen i Nakskov for 20 mark lybsk. Når Ulf Godov vil løskøbe godset til mortensdag, skal han allerede den sankthansdag inden underrette Anders Nielsen. Han skal betale både årets afgifter og pantesummen på 20 mark - allesammen i lybsk mønt.