Biskop Niels af Børglum eftergiver alle dem, der besøger Clara klostrets kirke i Roskilde eller yder klostret hjælp, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Jens og Knud Jensen pantsætter alt deres gods i Kyringe til Peder Nielsen fra Døjringe for 200 mark sjællandsk.

Paulus Chappe, generalprokurator for kongen af Cypern, udsteder indulgensbrev til fordel for abbedisse Margrete Rudsdatter og søstrene i Roskilde St. Clara kloster til gengæld for modtagen hjælp til krigen mod tyrkerne.

Abbed Peder af Ringsted overdrager Roskilde Clara kloster det gods, hans kloster har købt paa Møn af Anders Davidsen.

Folmer Jakobsen, ridder, pantsætter sit gods i Volborg herred, der er pantsat til ham af Klement Hage, til Roskilde Skt. Clare kloster for 100 mark lybsk.

Niels Rane erklærer, at han af st. Clara kloster i Roskilde har købt en gaard i Sønder Jernløse, som fru Margrete Jakobsdatter havde givet klostret.

Kong Valdemar 4. Atterdag tager Clara kloster i Roskilde i sit værn og fritager dets gods for ledingsbyrde, fogedkrav, inne, stud og andre ydelser til kongen samt overlader klostret alle bøder af dets undergivne.

Povl (Pedersen) Laxmand, væbner, skøder Peder (Jensen) Oxe, væbner, to gårde i Lille Valby i Skt. Mikkels landsogn i Slagelse herred, og erkender at have oppebåret fuld værdi derfor. De to gårde var tilfaldet ham som arv efter hans morfar Gotskalk (Hemmingsen) Degn (Mule af Falkendal).

Jens Brynikesen, kantor i Roskilde, pantsætter en brydegård i Hvedstrup og en gård i Vor Frue sogn i Roskilde til kapitlet i Roskilde for 60 mark lybsk.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, tilstår med kapitlets samtykke efter ansøgning af Lars Nielsen, kannik sammesteds og besidder af præbendet Rota, at denne såvel som hans efterfølgere må oppebære bispetienderne af Vor Frue og Sankt Katharinas kapel i det nordlige tårn i domkirken, som var grundlagt af hr. Jens Andersen (Brok), ridder, og siden forenet med præbendet Rota. Dog undtages den del af bispetienden, som er lagt til helligåndshuset i Roskilde, indtil biskoppen har givet dette en passende erstatning herfor. Desuden fritages alterets gods for al tynge i forbindelse med den biskoppelige jurisdiktion.

Kannik Henrik Stangeberg erklærer, at Peder Andersen har skødet en gård til kannik Anders Brok.

Jens Bæger, ridder, oplader gården Jonstrup, som hans fader havde fået i pant, til Jakob Nielsen Halvegge.

Tingsvidne af Malmø byting om, at Lars Bjørnsen har solgt et grundstykke i den vestlige del af Malmø til Bent Unge.

Biskop Oluf af Roskilde eftergiver alle dem, der paa fredage, lørdage og kirkens hovedfestdage holder andagt i det af ham stiftede kapel i Roskilde domkirke 40 dage, og dem, der holder andagt sammesteds paa alle andre dage, 20 dage, og alle præster, der holder messe sammesteds, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Abbedissen Hildeborg og konventet i Roskilde Clara kloster bortforpagter en af klostrets gaarde i Allerslev til Torkil Amundsen.

Biskop Jens af Roskilde udsteder en forordning om banlysning og interdikt i tilfælde af voldelig fremfærd mod gejstlige og gejstligt gods.

Niels Pedersen af Slangerup sælger sit gods i Store-Lyngby til Jens Hennekesen.

Peder Nielsen, kannik i Roskilde, skøder med sin søster Agnetes samtykke de evige vikarer i Roskilde domkirke to boder vest for deres gård Strandgård i København. Boderne giver årligt syv skilling grot i leje, hvoraf de evige vikarer hvert år skal give to skilling grot til sjælealteret i domkirken. For de øvrige lejeindtægter skal de hvert år holde to sjælemesser for Peders og Agnetes forfædre: én til sankt Valentins dag (14. februar) med vigilier og syv messer - en sunget og seks læst - og én til sankt Hans på samme måde. Den, der celebrerer messen, skal have en skilling lybsk, dvs. fire sterlinger, for sit arbejde; resten skal fordeles blandt de vikarer, der uden pause overværer sjælemesserne.

Tingsvidne af Malmø byting om, at Peder Bosen har solgt et grundstykke i den vestlige del af byen til Bent Unge.

Jakob Olufsen, ridder, lejer alt Roskilde sankt Clara klosters gods på Møn i 6 år.

Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.

Biskop Oluf Mortensen stadfæster den gave, som afdøde biskop Oluf Daa skænkede til afsyngelse af højmessen for højaltret, nemlig 2 gårde i Torkilstrup i Volborg herred og 2 gårde i Dråby i Horns herred. Da indtægten deraf ikke er tilstrækkelig til højmessens afholdelse skænker biskop Oluf Mortensen yderligere dertil bispetienden af Årby sogn i Ars herred, indtægten af en gård i Højby ved Roskilde og halv stenhusgård ved Snæversti i Roskilde.

Mads Havmester, som på en rejse ud af riget imod kongens forbud var blevet pågrebet på søen af Peder Oxes svende og derfor måtte betale bøder til Peder Oxe, forpligter sig til ikke at gøre krav gældende mod Peder Oxe eller nogen anden, der var med ved pågribelsen, og til ikke at fejde med dem.

Niels Alardsen, sognepræst ved st. Jakobs kirke i Roskilde, bevidner med to andre, at Bodil fra Store Hedinge har indløst de ting, hendes søster Kristine, gift med Jakob Vilhelmsen, pantsatte til Roskilde Clara kloster.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Aksel Pedersen [Thott] bad om indførsel i tre gårde i Stevns herred.

Lars Vinder, bymand i København, overlader sit gods i Buddinge til hr. Anders Olufsen Lunge i Næsby, ridder, for 18 år.

Rådmand Peder Sveye skøder en bod på Dragør til St. Clara kloster.

Kong Erik 6. Menved tildømmer Roskilde Clara kloster en gaard i s. Jakobs sogn i Vindebo.

Biskop Oluf af Roskilde udsteder en fundats for det af ham stiftede Vor Frue kapel ved Roskilde domkirke.

Biskop Peder af Roskilde pantsætter en gård i Ølsemagle og to i Kirke-Skensved til Kristine, Ove Steegs enke, for en gæld på 36 lødige mark.

Grev Johann 3. af Holsten, Sjællands høvedsmand, tildømmer for tredje gang kanniken Jakob Mortensen i Roskilde et bol i Gundsølille.

Kong Valdemar 4. Atterdag tildømmer for 2. gang Roskilde kirkes bygningsfond 8 ørtug skyldjord i Gundsølille.

Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Tygesen, bymand i København, på vegne af Jakob And, bymand i Køge, har skødet en jord og grund i Vestergade, der kaldes Smedegade, til Mogens Smed, bymand i København.

Pave Alexander 4. tager Roskilde Frue kloster under sin beskyttelse, fritager klosteret for tiende af nydyrket jord og af den jord, som det ejede før Laterankonciliet 1215 samt giver bestemmelser med hensyn til afhændelsen af dets gods og forholdet mellem kloster og biskop.

Grevinde Ingerd af Regenstein stiller al sin ejendom under beskyttelse af biskop Peder af Roskilde og indsætter ham som executor testamenti.

Rettertingets 4. dombrev for hr. Christian, forstander i Duebrødre kloster, på gods i Ølby m.v.

Notarialinstrument udstedt af Jens Bertelsen, klerk af Roskilde stift, på dekanen Johan Jensens anmodning om Roskilde kapitels beslutning af 14. juni 1484, at arvingerne efter stiftets præster skal nyde nådsens år.

Tingsvidne af Lille herredsting om, at en gård i Lille herred tilhører Skt. Magnus alter i Roskilde og ikke kongen.

Biskop Oluf af Roskilde eftergiver alle dem, der i st. Clara klosterkirke beder for de afdøde troendes sjæle eller yder hjælp til kirkens bygningsfond, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for nonnerne i Roskilde sankt Clara kloster.

Arine Olufsdatter, enke efter hr. Peder Grubbe, pantsætter sit gods i Sibberup, Merløse herred, og i Skippinge, Skippinge herred, til Roskilde Clara kloster for 20 mark sølv.

Arine Olufsdatter, enke efter hr. Peder Grubbe, pantsætter sit gods i Sibberup, Merløse herred, til Clara kloster i Roskilde for 20 mark sølv.

Sofie, frue til Langeland, giver afkald paa de rettigheder, som hun maatte have til Clara klosters gods i Bukkerup.

Strange Jensen, forhenværende møntmester i Lund, hans hustru Merete og hendes sønner Niels og Trued skøder, idet de stadfæster deres slægtnings, kanniken Jens Ulstrups testamente, en gaard i Svogerslev til st. Clara kloster i Roskilde. OBS! Der er beskrevet en ejer af segl for meget, end der er seglsnit. Har brødrene mon fælles segl?

Kristoffer i Svenstrup erklærer at have fået en gård i Svenstrup i Malle sogn i pant for syv lødige mark af abbed Henrik og hele konventet i Vitskøl kloster. Hvis Kristoffer har nogle afgrøder på den pågældende ejendom, når den skal indløses, skal han beholde deres afkast.

Kanniken Ebbe Jensen i Roskilde skænker sin tjener Jens Timbre en grund i Vindebo.

Hedenrik Konradsen, fordum borger i Roskilde, pantsætter en gård i Allehelgens sogn i Roskilde til Jakob Pedersen, rådmand i Roskilde, for seks mark sølv.

Hr. Anders Jakobsen Lunge mageskifter to agre, der tidligere har ligget til en gård i Gunderslevlille, til Åstrad Svendsen i Reinstrup for denne jord ved Bavelse sø.

Elne Andersdatter, enke efter Mogens Jepsen (Ravensberg) indgiver sig i St. Clara kloster, i hvilken anledning hun skænker og skøder sin gård i Herlufmagle, Tybjerg herred, til klostret.

Abbed Peder i Ringsted giver Roskilde Clara kloster kvittering for modtagelsen af 100 mark penge til dækning af et mageskifte paa Møn.