Kristine, herr Jakob Blaafods hustru, giver med sin mands samtykke Jon Jyde fuldmagt til at tilskøde st. Clara kloster i Roskilde en gaard i Jernløse som udstyr for datteren Margrete.

Jakob Blaafod bevidner, at han med sine slægtninges samtykke har bemyndiget sin hustru Kristine til at skænke den hende tilhørende gaard i Jernløse til st. Clara kloster i Roskilde som udstyr for deres datter Margrete.

Niels Jensen, dekan, og Jens Kappelgård, provst ved kirken i Roskilde, vidimerer kong Valdemar 4. Atterdags brev af 1341 29. juli.

Paulus Chappe, generalprokurator for kongen af Cypern, udsteder indulgensbrev til fordel for abbedisse Margrete Rudsdatter og søstrene i Roskilde St. Clara kloster til gengæld for modtagen hjælp til krigen mod tyrkerne.

Abbed Peder af Ringsted overdrager Roskilde Clara kloster det gods, hans kloster har købt paa Møn af Anders Davidsen.

Kirsten Pedersdatter, enke efter Ove Steeg, og hendes søn Peder (Ovesen) Steeg, kannik i Roskilde, indstifter til deres egne, deres forfædre og deres slægtninges sjæles frelse et evigt vikariat til ære for treenigheden, jomfru Maria og apostlen Bartholomæus ved et allerede opført alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke og skænker gods hertil i Volborg og Faxe herreder; det sker med Kirstens datter Mettes, dennes mand Konrad Massows og hendes anden datter Helenes samtykke, og disse gøres delagtige i de gudstjenester, der skal afholdes ved alteret. De bestemmer desuden, at vikaren skal afholde tre ugentlige messer ved altret, og at kannikkerne efter deres død skal holde årtid i koret for to skilling grot både for Kirsten og Peder, hver på deres respektive dødsdag. Desuden indstiller de præsten Jakob Hemmingsen til det evige vikariat og bestemmer, at kollationsretten fremover tilhører domkapitlet, patronatsretten dem selv og deres arvinger.

Oluf, kaldet Flemming, giver Roskilde Clara kloster sin gaard i Tvindelstrup i pant for sin datter Cecilies optagelse i klostret.

Jens Brynikesen, kantor i Roskilde, pantsætter en brydegård i Hvedstrup og en gård i Vor Frue sogn i Roskilde til kapitlet i Roskilde for 60 mark lybsk.

Folmer Jakobsen, ridder, pantsætter sit gods i Volborg herred, der er pantsat til ham af Klement Hage, til Roskilde Skt. Clare kloster for 100 mark lybsk.

Niels Kiste skøder alt sit gods i Gershøj og Vester-Såby til Roskilde Clara kloster.

Notarialinstrument udstedt af Jens Bertelsen, klerk af Roskilde stift, på dekanen Johan Jensens anmodning om Roskilde kapitels beslutning af 14. juni 1484, at arvingerne efter stiftets præster skal nyde nådsens år.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, Kristian (Hemmingsen), provst sammesteds, og kapitlet sammesteds annekterer Bethlehems kapel, som er grundlagt af dronning Margrete i domkirkens sydlige tårn, til Sankt Jakobs præbende sammesteds, som Niels Bosen, kannik i Roskilde, for tiden er indehaver af, fordi dette præbende er meget fattigt. Præbendets indehaver skal have pligt til at residere ved domkirken, og kapitlet bevarer retten til at overdrage præbendet til hvem som helst, det finder egnet; alle bestemmelser, som er udtrykt i kapellets fundats, skal også fremover overholdes.

Oluf Degn pantsætter sin gård i sankt Peders sogn i Roskilde til sin frænde Jakob Madsen for 16 mark sølv.

Kannik Henrik Stangeberg erklærer, at Peder Andersen har skødet en gård til kannik Anders Brok.

Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, tilstår med kapitlets samtykke efter ansøgning af Lars Nielsen, kannik sammesteds og besidder af præbendet Rota, at denne såvel som hans efterfølgere må oppebære bispetienderne af Vor Frue og Sankt Katharinas kapel i det nordlige tårn i domkirken, som var grundlagt af hr. Jens Andersen (Brok), ridder, og siden forenet med præbendet Rota. Dog undtages den del af bispetienden, som er lagt til helligåndshuset i Roskilde, indtil biskoppen har givet dette en passende erstatning herfor. Desuden fritages alterets gods for al tynge i forbindelse med den biskoppelige jurisdiktion.

Biskop Oluf af Roskilde eftergiver alle dem, der paa fredage, lørdage og kirkens hovedfestdage holder andagt i det af ham stiftede kapel i Roskilde domkirke 40 dage, og dem, der holder andagt sammesteds paa alle andre dage, 20 dage, og alle præster, der holder messe sammesteds, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Abbedissen Hildeborg og konventet i Roskilde Clara kloster bortforpagter en af klostrets gaarde i Allerslev til Torkil Amundsen.

Peder Nielsen, kannik i Roskilde, skøder med sin søster Agnetes samtykke de evige vikarer i Roskilde domkirke to boder vest for deres gård Strandgård i København. Boderne giver årligt syv skilling grot i leje, hvoraf de evige vikarer hvert år skal give to skilling grot til sjælealteret i domkirken. For de øvrige lejeindtægter skal de hvert år holde to sjælemesser for Peders og Agnetes forfædre: én til sankt Valentins dag (14. februar) med vigilier og syv messer - en sunget og seks læst - og én til sankt Hans på samme måde. Den, der celebrerer messen, skal have en skilling lybsk, dvs. fire sterlinger, for sit arbejde; resten skal fordeles blandt de vikarer, der uden pause overværer sjælemesserne.

Cecilie, enke efter kongens kammermester Niels Pedersen, tager provst Peder Unnesen af Roskilde, hr. Peder Ødensen, Stefan Ødensen og Michael Henkelsen til mæglere i en strid mellem fru Cecilie og hendes sønner og st. Clare kloster i Roskilde angaaende noget gods, som kammermester Niels Pedersen har mageskiftet med klostret.

Jakob Olufsen, ridder, ugyldiggør alle breve fra Roskilde sankt Clara kloster til ham om pantsættelser og lejemål.

Peder Truelsen (Griis af Nordrup) overlader Peder (Jensen) Oxe en gård i Gerlev i Horns herred, som han havde i pant af Knud Andersen (Panter) i Svanholm, og han erkender at have oppebåret fuld betaling for den.

Biskop Oluf Mortensen stadfæster den gave, som afdøde biskop Oluf Daa skænkede til afsyngelse af højmessen for højaltret, nemlig 2 gårde i Torkilstrup i Volborg herred og 2 gårde i Dråby i Horns herred. Da indtægten deraf ikke er tilstrækkelig til højmessens afholdelse skænker biskop Oluf Mortensen yderligere dertil bispetienden af Årby sogn i Ars herred, indtægten af en gård i Højby ved Roskilde og halv stenhusgård ved Snæversti i Roskilde.

Peder Jensen Preen, væbner, skænker Roskilde sankt Clara kloster en gård i Sandby.

Tingsvidne af Sjællands landsting om tolv nævningers erklæring i en sag om jord i Torslunde mellem Niels Esbernsen Bille og Herman Andersen, vikar i Roskilde.

Biskop Jens af Roskilde transsumerer ærkebiskop Peder af Lunds brev af 1337 6. juli.

Tingsvidne af Sjællands landsting om, at hr. Aksel Pedersen [Thott] bad om indførsel i tre gårde i Stevns herred.

Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, lejer en øde gård i Særløse af Henneke Mule, borger i Roskilde, for 12 år mod en årlig afgift af 4 pund korn og en skilling grot.

Peder Nielsen af Vollerup, væbner, kvitterer Sofie Klausdatter, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, og søstrene sammesteds for ethvert krav fra den tid, da han var forstander.

Langsom Baardsen skænker jordejendom i Levring til st. Clare kloster i Roskilde, for at hans datter Kristine, der indtræder i klostret, af ejendommens indtægter kan holdes med klæder og andre fornødenheder.

Biskop Oluf af Roskilde udsteder en fundats for det af ham stiftede Vor Frue kapel ved Roskilde domkirke.

Kong Erik 6. Menved tildømmer Roskilde Clara kloster en gaard i s. Jakobs sogn i Vindebo.

Grev Johann 3. af Holsten, Sjællands høvedsmand, tildømmer for tredje gang kanniken Jakob Mortensen i Roskilde et bol i Gundsølille.

Hr. Peder Nielsen af Vollerup forpligter sig til at give 12 mark sølv i årlig afgift af det gods i Bavelse og Stigsnæs m. fl. steder, som han har til leje af Sankt Clara kloster for sin og sin hustrus livstid.

Kong Valdemar 4. Atterdag tildømmer for 2. gang Roskilde kirkes bygningsfond 8 ørtug skyldjord i Gundsølille.

Margrete, abbedisse, og st. Clara klosters konvent i Roskilde erklærer at have besiddet godset i Hellevmagle i 30 aar.

Mønttraktat indgået imellem dronning Filippa og hansestæderne Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar repræsenteret ved udsendingene Tideman Steen og Heinrich v. Haren.

Rettertingets 4. dombrev for hr. Christian, forstander i Duebrødre kloster, på gods i Ølby m.v.

Kong Erik 7. af Pommern stadfæster sine forgængeres privilegier, friheder og nådesbevisninger for nonnerne i Roskilde sankt Clara kloster.

Biskop Oluf af Roskilde eftergiver alle dem, der i st. Clara klosterkirke beder for de afdøde troendes sjæle eller yder hjælp til kirkens bygningsfond, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, pantsætter (Niels) Esbernsen Bille i Hallelev halvdelen af sin gård i Trelleborg i Skåne for 16 lødige mark. Indtil pantet bliver indfriet, skal (Niels) Esbernsen Bille årligt oppebære alle gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol. Det år gården indløses, skal indtægten følge hovedstolen.

Tingsvidne af Lille herredsting om, at en gård i Lille herred tilhører Skt. Magnus alter i Roskilde og ikke kongen.

Arine Olufsdatter, enke efter hr. Peder Grubbe, pantsætter sit gods i Sibberup, Merløse herred, til Clara kloster i Roskilde for 20 mark sølv.

Abbedisse Margrete Knudsdatter og konventet i St. Clara kloster bortlejer en mølle til Niels Andersen for 4 lødige mark i årlig afgift.

Arine Olufsdatter, enke efter hr. Peder Grubbe, pantsætter sit gods i Sibberup, Merløse herred, og i Skippinge, Skippinge herred, til Roskilde Clara kloster for 20 mark sølv.

Elne Andersdatter, enke efter Mogens Jepsen (Ravensberg) indgiver sig i St. Clara kloster, i hvilken anledning hun skænker og skøder sin gård i Herlufmagle, Tybjerg herred, til klostret.

Anna Pedersdatter overlader sin datter Margrete, nonne i Sankt Clara Kloster, to gårde på livstid. Efter Margretes død skal gårdene tilfalde hendes to brødre, men hvis ingen af brødrene da er i live, skal de to ejendomme tilhøre klosteret ”evindeligt uden nogen mands indsigelse”.