Niels Manderup erklærer ikke at have nogen ret til Roskilde Clara klosters gods i Volborg og Horns herred, og at han bør give det tilbage til klosteret, når det forlanges.

Peder Jakobsen Finkenoge, ridder, erkender at have lejet Roskilde sankt Clara klosters gods i Herlufmagle, dog undtaget gods tilhørende Helene Nielsdatter, enke efter ridderen hr. Bent Byg, for livstid samt til sønnen Jens Finkenoge, ridder, ti år efter hans og hans hustrus død mod en årlig afgift af fire pund korn til gengæld for en gave på 10 mark sølv til klostrets bygningsfond.

Biskop Peder af Viborg, biskop Niels af Børglum, biskop Peder af Odense og biskop Jens af Ribe erklærer, at kong Erik 6. Menved i deres nærværelse har skødet jordegods til biskop Oluf af Roskilde.

Dronning Margrete erklærer, at Elene Nielsdatter, enke efter hr. Bent Byg, ridder, før sin indtræden i Roskilde sankt Clara kloster har skødet og pantsat sit gods i Strøby, Bavelse, Stigsnæs, Hyllinge, Regerup og Herlufmagle til klostret.

Grev Johann 3. af Holsten, Sjællands høvedsmand, tildømmer kanniken Jakob Mortensen i Roskilde et bol i Gundsølille.

Anna Pedersdatter overlader sin datter Margrete, nonne i Sankt Clara Kloster, to gårde på livstid. Efter Margretes død skal gårdene tilfalde hendes to brødre, men hvis ingen af brødrene da er i live, skal de to ejendomme tilhøre klosteret ”evindeligt uden nogen mands indsigelse”.

Oluf, kaldet Flemming, pantsætter Roskilde Clara kloster sin gaard i Tvindelstrup for sin datter Cecilies optagelse i klostret.

Oluf, kaldet Flemming, giver sin befuldmægtigede Thordun myndighed til at tilskøde Roskilde Clara kloster sit gods i Tvindelstrup.

Peder Jensen, sognepræst i Dalby, sælger to boder i Roskilde til Gerlak Fri.

Strange Jensen, forhenværende møntmester i Lund, hans hustru Merete og hendes sønner Niels og Trued skøder, idet de stadfæster deres slægtnings, kanniken Jens Ulstrups testamente, en gaard i Svogerslev til st. Clara kloster i Roskilde. OBS! Der er beskrevet en ejer af segl for meget, end der er seglsnit. Har brødrene mon fælles segl?

Tingsvidne af Malmø byting, at Mogens Madsen, bymand i Køge, har solgt sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø

Ærkedegnen Hemming og kantoren Jens i Roskilde vidimerer dekanen Jakob Povlsens brev af 1340 25. april.

Kong Valdemar 4. Atterdag erklærer, at Jens Kappelgård, provst i Roskilde og kongens klerk, har fået vidimeret kong Erik 6. Menveds brev af 1303 16. maj om Snesere sø på rettertinget.

Ove, søn af Niels Rane, mageskifter gods i Ringsted- og Sømmeherred med Roskilde Clara klosters gods i Havnelev.

Jens Sommersen, kannik i Roskilde, skænker Roskilde Clara kloster en gaard t Roskilde Dionysius' sogn.

Jakob Gudmundsen, borger i Roskilde, giver Gynceke Klausen fuldmagt til paa hans vegne at skøde Roskilde Clara kloster 6 boder i Holbæk.

Trued Bjørnsen giver Clara kloster i Roskilde fuldmagt til at indløse den gård i Svogerslev, som hans moder Margrete Bjørns havde pantsat til kanniken Wille i København.

Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, pantsætter (Niels) Esbernsen Bille i Hallelev halvdelen af sin gård i Trelleborg i Skåne for 16 lødige mark. Indtil pantet bliver indfriet, skal (Niels) Esbernsen Bille årligt oppebære alle gårdens indtægter uden modregning i gældens hovedstol. Det år gården indløses, skal indtægten følge hovedstolen.

Forlig mellem Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Bornholm, og nogle tyske købmænd angående strandet gods.

Abbedissen Hildeborg og konventet i Roskilde Clara kloster bortforpagter en gaard i Allerslev til Peder Læk.

Abbed Peder og konventet i Ringsted mageskifter jordegods paa Møn med Roskilde Clara kloster.

Biskop Jens af Roskilde henlægger kirken i Værløse til Roskildekanniken Jens Nielsens præbende.

Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, erklærer, at fru Margrete Bjørns, datter af Niels Hermansen, på sit sygeleje har erkendt at skylde Clara kloster i Roskilde 8 mark sølv.

Jakob Pedersen, borgmester i Roskilde, skøder med sin hustrus samtykke til Maria Magdalenes alter i Roskilde domkirke en gård i Roskilde med et stenhus og en bod mod torvet, et bryggers med udstyr, tre bryggerfade, samt en brydegård i Reerslev, som han fik i pant af afdøde hr. Evert (Evertsen) Moltke. Alterets indehaver skal for al fremtid lade holde seks ugentlige sjælemesser for Jakob Pedersen, hans hustru Lucie, deres afdøde søn Klement og deres forfædre. Så længe de lever, skal Jakob Pedersen og hans hustru frit beholde godset og holde det i god stand, og når de dør, overgår det frit til alteret. I deres levetid skal Jakob Pedersen og hans hustru selv bekoste messerne. Hvis gården i Reerslev bliver indløst, skal pengene gå til alteret, således at dets indehaver kan købe en anden gård.

Ærkebiskop Jakob af Lund eftergiver alle, der besøger Rokilde sankt Clara klosters kirke eller rækker en hjælpende hånd til klosterets bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

Cecilie Skydebjergsdatter, nonne i Sankt Clara kloster i Roskilde, overlader en gård i Dionysii sogn i Roskilde, beliggende vest for kirken og nord for gaden, samt alle dens tilliggender, som hun har i fædrenearv, til sin broderdatter Kristine Skydebjergsdatter, nonne, på livstid. Når Kristine er død, overgår gården frit til klostret.

Bent Esbernsen, forhenværende foged i Roskilde, bevidner, at han personlig har deltaget i forligsforhandlinger mellem Klaus Teglbrænder og Roskilde Clara klosters svende.

Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, erklærer at have en gård i Jonstrup, tilhørende Henneke Mule, borger i Roskilde, i pant for 12 mark sølv.

Biskop Peder af Roskilde erklærer at have oppebåret 3000 engelske guldnobler af kapitlet sammesteds og overgiver til gengæld dette manddrabsboden og 50 mark sølv af cathedraticum.

Kong Valdemar 4. Atterdag tager Clara kloster i Roskilde i sit værn og fritager dets gods for ledingsbyrde, fogedkrav, inne, stud og andre ydelser til kongen samt overlader klostret alle bøder af dets undergivne.

Svend Jakobsen i Rejnstrup erklærer at have holdt skifte med sine sønner Anders og Åstred Svendsen, hvorved den gård, han bebor i Rejnstrup, skal tilfalde Anders, medens en anden sammesteds skal tilfalde Åstred.

Kong Kristoffer 2. stadfæster Roskilde Clara klosters privilegier.

Johannitermunken Jakob Halvegge i Antvorskov afstår en gård i Avnstrup til Jens Bæger.

Biskop Jens af Roskilde erklærer, at st. Mikkels kirken i Slagelse maa anses med rette for at være annekteret til domprovstiet i Roskilde.

Laasebrev, hvorved kong Erik 6. Menved tilkender Jens, søn af Sommer, fhv. møntmester i Roskilde, hans faders gods i Roskilde, der allerede er tildømt ham ved fire kongebreve og senere paa det kongelige retterting, men som Roskildeborgeren Gunzelin uretmæssigt har taget i besiddelse.

Cecilie, enke efter Niels Klemensen, anerkender at have en grund i Roskilde til leje af Roskilde Clara kloster.

Jens Hviding erkender at skylde st. Clara kloster i Roskilde 35 mark sølv og pantsætter herfor sit gods i Lindholm i Volborg herred.

Kapitlet og dominikanerne i Roskilde vidimerer pave Bonifacius 8.s bulle af 1296 2. juni til clarisserinderne (Bull. Dan. 779 nr. 891).

Jakob Havre skænker jordejendom i Merløse og Bjæverskov herreder til Roskilde Clara kloster.

Borkvard Moltke meddeler, at hans fader og moder Henneke Moltke og Margrete af Torbenfeld har testamenteret Roskilde sankt Clara kloster en gård i Gladsakse for hans søster Gertruds grav, og forpligter sig til, hvis han overlever dem, at fri denne gård fra krav fra enhver.

Tingsvidne af Sjællands landsting, at Roskilde Clara kloster med Jens Mogensen har mageskiftet jordejendom i Eskemose mod jordejendom ved Gederødbæk.

Søster Kristine, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, udlejer klostrets brydegård i Sneslev til Tideman på livstid for fem pund korn årligt.

Peder Gjordsen erklærer, at han 1295 paa Ramsø herredsting har skødet sine andele i skoven i Svenstrup til st. Clara kloster i Roskilde, i hvilket hans søster er nonne.

Jakob Povlsen, dekan i Roskilde, bevidner, at Mogens og hans hustru Gunner har ladet sig optage i Roskilde Clara klosters samfund.

Kong Erik 6. Menved tager Roskilde Clara kloster under sin beskyttelse, fritager det for ledingsbyrde, ombudsmandens krav, inne, stud og alle andre ydelser til kongen og giver det sagefaldsret over dets bryder, landboer, gaardsæder og øvrige undergivne i fyrremarkssager og mindre sager.

Niels Jensen af Kværkeby pantsætter sit gods i Avnstrup til Jakob Halvegge for 3½ mark sølv.

Katerine, enke efter hr. Tord Ambring, overdrager St. Clara kloster i Roskilde en gård sammesteds for hendes gravsted i klosterkirken.