Kong Oluf tildømmer Henrik Skytte en gård i Sandby. (Direkte forbundet med AM Dipl. Dan. XXI, 29 og 30)

Kong Erik 6. Menved tildømmer Roskilde Clara kloster et fiskevand, kaldet Birkedam, som herr Ove Saksesen paa kongens retterting har overdraget klostret.

Niels Nielsen, kaldet Keldsen, borger i Roskilde, pantsætter sin bryggerkedel til kapitlet i Roskilde for 4 1/2 mark sølv.

Niels, dekan, Jens Kappelgård, provst, magister Hemming, ærkedegn, Oluf, kantor, og otte kanniker ved kirken i Roskilde fastsætter, at de medlemmer af Roskilde kapitel, der uretmæssigt bemægtiger sig fælles indtægter og er forsømmelige med regnskabsaflæggelse og afgiftsydelser, skal unddrages deres part i håndpenge, ofringer, begravelsespenge, skånske og mønske penge, indtil der er ydet passende bod.

Jep Jensen (Ravensberg) i Kyndby, høvedsmand på Ravnsborg, mageskifter sin gård i Herlev, Smørum herred, til abbedisse Elne Madsdatter og konventet i St. Clara kloster og får til gengæld klostrets gård i Kyndby i Horns herred.

Mageskifte med kapitlets samtykke mellem kannik Hans Olsen og kantor Odde Hansen af deres gårde, således at kongens kapels præst fremtidig skal have bolig i den gård, som hidtil har tilhørt Karleby (Valby) præbende, mod at indehaveren af dette præbende fremtidig skal have bolig i den gård i St. Bothulfs sogn, som kongen havde købt og givet til sit kapel.

Tingsvidne af Slagelses byting om, at Mads Madsen skøder en jord til Peder Jensen Skipper.

Professor Marinus de Fregeno, pavelig notar og nuntius, indrømmer abbedisse Elne Madsdatter og 43 navngivne søstre i Roskilde St. Clara kloster aflad.

Pave Alexander 4. paalægger franciskanernes provincialminister i Danmark Svend at indsætte sjælesørgere for søstrene i St. Clara kloster i Roskilde.

Biskop Oluf af Roskilde giver forskelligt jordegods til underhold for fattige peblinge og træffer i denne forbindelse en række dispositioner vedrørende bispebordets og sit eget gods.

Evert Moltke af Veksø, væbner, erkender ingen ret at have til landsbyen Måløv, og at den blev fravundet hr. Bo Dyre, ridder, hans hustru Kristines fader.

Anna, enke efter Roskildeborgeren Jens, bemyndiger sin søn Vilhelm Paa til at skøde sin ejendom i Truelstrup til Jens Mortensen.

Pave Alexander 4. stadfæster biskop Absalons gave til Roskilde Frue kloster af forskellige afgifter paa Sjælland.

Grev Johann 3. af Holsten, Sjællands høvedsmand, tildømmer for tredje gang kanniken Jakob Mortensen i Roskilde et bol i Gundsølille.

Kong Erik 6. Menved tildømmer Roskilde Clara kloster et fiskevand, kaldet Birkedam, som herr Ove Saksesen paa kongens retterting har overdraget klostret.

Kong Oluf tildømmer Ove Steg af Bøgede 16 ørtug skyldjord i Uglestrup, som denne i en strid med Anders Pedersen af Svanholm hævdede at have krav på som arving efter ridderen Niels Knudsen.

Oluf, udvalgt biskop af Roskilde, eftergiver alle dem, der yder bidrag til den nye klosterbygning, som st. Clara kloster i Roskilde agter at opføre, efter at klostret er bleven ødelagt ved ildsvaade, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.

Jakob Pedersen, borgmester i Roskilde, skøder med sin hustrus samtykke til Maria Magdalenes alter i Roskilde domkirke en gård i Roskilde med et stenhus og en bod mod torvet, et bryggers med udstyr, tre bryggerfade, samt en brydegård i Reerslev, som han fik i pant af afdøde hr. Evert (Evertsen) Moltke. Alterets indehaver skal for al fremtid lade holde seks ugentlige sjælemesser for Jakob Pedersen, hans hustru Lucie, deres afdøde søn Klement og deres forfædre. Så længe de lever, skal Jakob Pedersen og hans hustru frit beholde godset og holde det i god stand, og når de dør, overgår det frit til alteret. I deres levetid skal Jakob Pedersen og hans hustru selv bekoste messerne. Hvis gården i Reerslev bliver indløst, skal pengene gå til alteret, således at dets indehaver kan købe en anden gård.