Archive Arnamagnæana dev

Den Arnamagnæanske Samling, København: 2494 documents
(338 documents in progress, 390 done, 1466 left)
Biskop Niels af Børglum eftergiver alle dem, der besøger Clara klostrets kirke i Roskilde eller yder klostret hjælp, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.
Jens og Knud Jensen pantsætter alt deres gods i Kyringe til Peder Nielsen fra Døjringe for 200 mark sjællandsk.
Kirsten Pedersdatter, enke efter Ove Steeg, og hendes søn Peder (Ovesen) Steeg, kannik i Roskilde, indstifter til deres egne, deres forfædre og deres slægtninges sjæles frelse et evigt vikariat til ære for treenigheden, jomfru Maria og apostlen Bartholomæus ved et allerede opført alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke og skænker gods hertil i Volborg og Faxe herreder; det sker med Kirstens datter Mettes, dennes mand Konrad Massows og hendes anden datter Helenes samtykke, og disse gøres delagtige i de gudstjenester, der skal afholdes ved alteret. De bestemmer desuden, at vikaren skal afholde tre ugentlige messer ved altret, og at kannikkerne efter deres død skal holde årtid i koret for to skilling grot både for Kirsten og Peder, hver på deres respektive dødsdag. Desuden indstiller de præsten Jakob Hemmingsen til det evige vikariat og bestemmer, at kollationsretten fremover tilhører domkapitlet, patronatsretten dem selv og deres arvinger.
Jens Lunge i Falkerslev kvitterer sin fætter hr. Folmer Jakobsen Lunge for seks lødige mark, hvormed dennes pant i Vester Såby forhøjes fra 24 lødige mark til 30 lødige mark.
Hertuginde Elisabeth erklærer, at dronning Margrete på hendes råd har købt Grödersby og Pagerö af Pogwischerne og Sehestederne og skænket til domkirken i Slesvig.
Tord Knudsen, ærkedegn i Roskilde, skænker jordejendom i flere landsbyer til Roskildekirkens bygningsfond.
Povl (Pedersen) Laxmand, væbner, skøder Peder (Jensen) Oxe, væbner, to gårde i Lille Valby i Skt. Mikkels landsogn i Slagelse herred, og erkender at have oppebåret fuld værdi derfor. De to gårde var tilfaldet ham som arv efter hans morfar Gotskalk (Hemmingsen) Degn (Mule af Falkendal).
Peder Mortensen af Skippinge skænker sin svend Niels Pedersen et halvt bol jord i Flædinge.
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, Kristian (Hemmingsen), provst sammesteds, og kapitlet sammesteds annekterer Bethlehems kapel, som er grundlagt af dronning Margrete i domkirkens sydlige tårn, til Sankt Jakobs præbende sammesteds, som Niels Bosen, kannik i Roskilde, for tiden er indehaver af, fordi dette præbende er meget fattigt. Præbendets indehaver skal have pligt til at residere ved domkirken, og kapitlet bevarer retten til at overdrage præbendet til hvem som helst, det finder egnet; alle bestemmelser, som er udtrykt i kapellets fundats, skal også fremover overholdes.
Biskop Peder af Roskilde eftergiver alle, der besøger Roskilde sankt Clara klosterkirke i from hensigt eller rækker en hjælpende hånd til dens bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Biskop Jakob af Roskilde overdrager retten til at udnævne vikaren ved Knud Nielsens alter i Roskilde domkirke til dekanen i Roskilde.
Niels Kiste overdrager en gård i Østrup i Ars herred til St. Clara kloster i Roskilde.
Jakob Pedersen Spink, forstander for Roskilde St. Clara kloster, frafalder alle fremtidige krav mod klostret.
Kong Christian 1.s værnebrev for Roskilde St. Clara kloster.
Cecilie, enke efter kongens kammermester Niels Pedersen, tager provst Peder Unnesen af Roskilde, hr. Peder Ødensen, Stefan Ødensen og Michael Henkelsen til mæglere i en strid mellem fru Cecilie og hendes sønner og st. Clare kloster i Roskilde angaaende noget gods, som kammermester Niels Pedersen har mageskiftet med klostret.
Peder Truelsen (Griis af Nordrup) overlader Peder (Jensen) Oxe en gård i Gerlev i Horns herred, som han havde i pant af Knud Andersen (Panter) i Svanholm, og han erkender at have oppebåret fuld betaling for den.
Henneke (Gyncelinsen) Mule, væbner, har med samtykke af sin arving (Niels) Bille Esbernsen i Hallelev givet sin hustru Kristine sin gård i Særløse, med de vilkår, at hun indtil sin død skal oppebære gårdens indtægter, og at hun ikke må sælge eller på anden måde skille sig af med gården. Efter hendes død skal gården frit overgå til Henneke Mules arvinger.
Tingsvidne af Malmø byting om, at Peder Bosen har solgt et grundstykke i den vestlige del af byen til Bent Unge.
Jakob Olufsen, ridder, lejer alt Roskilde sankt Clara klosters gods på Møn i 6 år.
Biskop Oluf af Roskilde henlægger Vor frue kapel i Roskilde kirke til en præbende ved samme kirke.
Niels Alardsen, sognepræst ved st. Jakobs kirke i Roskilde, bevidner med to andre, at Bodil fra Store Hedinge har indløst de ting, hendes søster Kristine, gift med Jakob Vilhelmsen, pantsatte til Roskilde Clara kloster.
Biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde flytter indvielsesdagen for sankt Bartholomæus' alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke fra søndag efter Kristi legemsfest til søndag efter Marie besøgelsesdag; samtidig eftergiver han alle, der deltager i alterets gudstjenester eller yder hjælp til forbedring af dets udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Peder Nielsen af Vollerup, væbner, kvitterer Sofie Klausdatter, abbedisse i Roskilde sankt Clara kloster, og søstrene sammesteds for ethvert krav fra den tid, da han var forstander.
Paulus Chappe, generalprokurator for kongen af Cypern, udsteder indulgensbrev til fordel for abbedisse Margrete Rudsdatter og søstrene i Roskilde St. Clara kloster til gengæld for modtagen hjælp til krigen mod tyrkerne.
Abbed Peder af Ringsted overdrager Roskilde Clara kloster det gods, hans kloster har købt paa Møn af Anders Davidsen.
Rådmand Peder Sveye skøder en bod på Dragør til St. Clara kloster.
Kong Erik 6. Menved tildømmer Roskilde Clara kloster en gaard i s. Jakobs sogn i Vindebo.
Tingsvidne af Roskilde byting om en skødning af Mertha, enke efter Jens Maler, til Roskilde franciskanerkloster af en grund i Roskilde.
Margrete, abbedisse, og st. Clara klosters konvent i Roskilde erklærer at have besiddet godset i Hellevmagle i 30 aar.
Folmer Jakobsen, ridder, pantsætter sit gods i Volborg herred, der er pantsat til ham af Klement Hage, til Roskilde Skt. Clare kloster for 100 mark lybsk.
Niels Kiste skøder alt sit gods i Gershøj og Vester-Såby til Roskilde Clara kloster.
Tingsvidne af Københavns byting om, at Jens Tygesen, bymand i København, på vegne af Jakob And, bymand i Køge, har skødet en jord og grund i Vestergade, der kaldes Smedegade, til Mogens Smed, bymand i København.
Kannik Henrik Stangeberg erklærer, at Peder Andersen har skødet en gård til kannik Anders Brok.
Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, erkender at have solgt og skødet en gård i Roskilde til Niels Pedersen, borger i Roskilde, og at have modtaget fuld betaling herfor. Gården ligger i Budolfi sogn på nordsiden af vejen, mellem Højbrøndsstræde mod vest og den gård, hvor Peder Olufsen bor, mod øst.
Abbedissen Hildeborg og konventet i Roskilde Clara kloster bortforpagter en af klostrets gaarde i Allerslev til Torkil Amundsen.
Jexlev: Afladsbrev udstedt af 3 kardinaler til dem, som på bestemte festdage besøger St. Clara klosterkirke i Roskilde eller skænker gaver til nonnernes underhold. Rep.: Kardinaler giver Aflad til dem, som paa bestemte Dage besøger Clare Klosters Kirke i Roskilde og giver Gaver til den og til Nonnernes Underhold.
Biskop Oluf af Roskilde eftergiver alle dem, der paa fredage, lørdage og kirkens hovedfestdage holder andagt i det af ham stiftede kapel i Roskilde domkirke 40 dage, og dem, der holder andagt sammesteds paa alle andre dage, 20 dage, og alle præster, der holder messe sammesteds, 40 dage af den dem paalagte kirkebod.
Peder Nielsen, kannik i Roskilde, skøder med sin søster Agnetes samtykke de evige vikarer i Roskilde domkirke to boder vest for deres gård Strandgård i København. Boderne giver årligt syv skilling grot i leje, hvoraf de evige vikarer hvert år skal give to skilling grot til sjælealteret i domkirken. For de øvrige lejeindtægter skal de hvert år holde to sjælemesser for Peders og Agnetes forfædre: én til sankt Valentins dag (14. februar) med vigilier og syv messer - en sunget og seks læst - og én til sankt Hans på samme måde. Den, der celebrerer messen, skal have en skilling lybsk, dvs. fire sterlinger, for sit arbejde; resten skal fordeles blandt de vikarer, der uden pause overværer sjælemesserne.
Søster Edelheid, abbedisse i Roskilde Clara kloster, det menige konvent sammesteds og broder Henrik Koesfeld, forstander, overlader Jens Rødmersen for et vist tidsrum klostrets gods i Lundby.
Kanniken Ebbe Jensen i Roskilde skænker sin tjener Jens Timbre en grund i Vindebo.
Niels Pedersen af Slangerup sælger sit gods i Store-Lyngby til Jens Hennekesen.
Biskop Oluf Mortensen stadfæster den gave, som afdøde biskop Oluf Daa skænkede til afsyngelse af højmessen for højaltret, nemlig 2 gårde i Torkilstrup i Volborg herred og 2 gårde i Dråby i Horns herred. Da indtægten deraf ikke er tilstrækkelig til højmessens afholdelse skænker biskop Oluf Mortensen yderligere dertil bispetienden af Årby sogn i Ars herred, indtægten af en gård i Højby ved Roskilde og halv stenhusgård ved Snæversti i Roskilde.
Thomas Murmester i Roskilde udlejer sin jord i St. Jakobs sogn til Bo Løgmand for livstid.
Niels Esbernsen Bille i Hallelev, væbner, opretter og doterer et alter for sankt Katarina i Roskilde domkirke og fastsætter, at der skal afholdes fire ugentlige messer ved alteret samt hans årtid i kirkens kor; desuden forbeholder han sig og sine arvinger præsentationsretten; ved hans arvingers bortfald tilfalder kollationsretten kapitlet uden præsentation.
Skipper Peder, rådmand i Slagelse, skænker med sin hustru Kirstines samtykke sin jord i Kundby, Tuse herred, til Roskilde St. Clara kloster mod, at hans datter, søster Kirstine, i klostret skal have landgildeindtægten, så længe hun lever.